Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917
Forfatter: Alex Foss
År: 1917
Forlag: Trykt Hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 28
UDK: 338(489) Foss
DOI: 10.48563/dtu-0000005
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
Tilførsel af Bomuld til Danmark vilde da meget let
kunne medføre, at vi ikke selv vilde faa tilstrække-
ligt, fordi man vilde sige, at Danmark jo allerede
havde faaet Bomuld nok. Det var altsaa ganske
imod vor Interesse at fremme en saadan Disposition,
og jeg raadede derfor den amerikanske Udsending til
hellere at henvende sig i London for at opnaa den
engelske Regerings Støtte. Jeg traf- ham senere dér,
men han var da ved at opgive Sagen, hvad der ikke
undrede mig, da han naturligvis ikke havde opnaaet
Hjælp hos den engelske Regering. Havde vi imøde-
kommet de amerikanske Ønsker, vilde det sikkert
havde beredt os de største Vanskeligheder. Dette er
et Forhold, som fortjener at fremhæves, fordi man i
De Forenede Stater virkelig ikke har forsømt at drage
Fordel af de nevtrale Landes Stilling. Den ameri-
kanske Transithandel, som faktisk fandt Sted over
Danmark, forøgede i høj Grad vore Vanskeligheder.
De store amerikanske Firmaer, som eksporterer »pro-
visions«, søgte at dirigere Varerne over Skandinavien,
ikke saa meget ved danske Mellemmænd som ved di-
rekte Forsendelse in transit. Man søgte i visse Til-
fælde at dirigere Korn og Foderstoffer paa Skibe, som
formelt var bestemt til Danmark, men som undervejs
fandt en anden Rute. Man vil ogsaa erindre, at der paa
det Tidspunkt blev meddelt i svenske Blade, at Gøte-
borgs Havnepladser var blokerede af Bomuldspartier,
der var bestemt til Tyskland.
De Forenede Stater, der til syvende og sidst gik
ind i Krigen for at forsvare de nevtrale Interesser og
for at hævde Folkeretten overfor Angreb, bør erindre,
i hvilken Grad de selv har været interesseret i at
hævde denne Ret, og hvorledes de derved faktisk har
engageret de skandinaviske Stater.
Blokadebestræbelserne gik fra de Allieredes Side
ud paa at hindre Tilførsler af Kontrabandevarer til
3