Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

Forfatter: Alex Foss

År: 1917

Forlag: Trykt Hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 28

UDK: 338(489) Foss

DOI: 10.48563/dtu-0000005

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
10 vore Organisationer. Det, vi vandt, var at hjælpe med til at være Herrer i vort eget Land. Men ved at vi opnaade Selvstyre i dette Forhold, vandt vi ogsaa som Modydelse for den Sikkerhed, vi gav Klavsulerne, at vi kunde stille Betingelser. Det lykkedes da ved Forhandlingerne i Oktober 1915 i London, som blev førte af Grosserer-Societetets og Industriraadets For- mænd, at slutte en Overenskomst med den engelske Regering, i hvilken vi overtog Ansvaret for Klavsu- lerne, mod at disse var affattet saaledes, at vi kunde gaa ind paa dem, fordi de ikke udstrakte sig videre end til, hvad vi i fuld Forstaaelse med den danske Regering maatte anse for forsvarligt. Til Gengæld opnaaede vi Tilsikring af visse Rettigheder. Vi havde straks fra Begyndelsen taget det Standpunkt ikke at ville gaa ind paa en Overenskomst, som alene paa- lagde os Pligter, men ikke gav os nogen Rettighed til Gengæld. Disse Rettigheder omfattede, foruden en Afgrænsning og en omhyggelig Udformning af vore Forpligtelser, Erklæringer fra den engelske Regering, hvorved den forpligtede sig til ikke at hindre Til- førslen fra nevtrale Lande af vore Fornødenheder. Begrebet »Fornødenheder« gav Anledning til nogen Vanskelighed, idet man ønskede at begrænse dette til det »danske Forbrug«. Men Begrebet »dansk For- brug« er tvetydigt. Der er jo ingen Tvivl om, at hvis vi indfører f. Eks. Ris og spiser Risen, er det dansk Forbrug, men der kunde med Rette tvivles om, om man i det lange Løb vilde erkende det for dansk Forbrug, hvis der af Risen fremstilledes f. Eks. Spiritus, og denne solgtes til Tyskland. Vi saa klart denne Fare, og det lykkedes os at faa Begrebet »dansk Forbrug« ombyttet med Begrebet »danske Fornøden- heder« forklaret som det, Landet bruger til Fortæring og til at opretholde sin Bedrift. Det maatte komme an paa at sørge for, at Industri og Haand værk ikke