Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

12 komst med den norske Regering, hvorved Indførslen af alle Varer til Norge begrænsedes til visse Rationer. Dette gjorde vi den stærkest mulige Modstand imod. Vi kunde ikke opnaa at blive fri for Rationerings- principet; vi maatte akceptere det i begrænset Form, men det maatte siden hen være vor Opgave at mod- arbejde for knappe Rationer og i det længst mulige hindre, at de udvidedes til andre Varer, og navnlig ikke til Korn og Foderstoffer. En Rationering af Korn og Foderstoffer blev da heller ikke indført, men vel er der tilsidst dikteret en fuldstændig Standsning af denne Indførsel. Det er den nuværende Situation. Dette med at have Ration paa en Vare rummer ikke alene den Fare, at Rationen i sig selv fastsættes for lav, men tillige den store Vanskelighed, ät der kan fremkomme et urimelig højt Prisniveau, og at der kan skabes en Ulighed, hvis det bliver tilfældigt, hvem der indfører Varerne og derved skabes en Art Monopol. En Rationering maatte medføre, at man søgte at fordele Importen til de sædvanlige Importø- rer i retfærdigt Forhold, men alene heri laa en Fare for, at vi ikke fik de fastsatte Forsyninger; thi hvis en eller anden af Importørerne ikke var heldig nok til at faa Varen frem, blev der en Formindskelse i Rationen. Nu maa det siges, at vi til en Begyndelse i saa Henseende var nogenlunde heldige, idet vi fak- tisk indtil forrige Aars Udgang i alt væsentligt op- naaede at faa vort Behov tilfredsstillet. Samtidig med at Overenskomsterne af November 1915 blev oprettede, skred vi til som naturlig Kon- sekvens at indrette en fast Repræsentation for Indu- strien og Handelen i London. Vi oprettede et Kon- tor, Danish Trade Office, i London under Ledelse af tidligere Kontorchef i Udenrigsministeriet Rottbøll, som i denne Anledning var traadt udenfor Nummer.