Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

Forfatter: Alex Foss

År: 1917

Forlag: Trykt Hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 28

UDK: 338(489) Foss

DOI: 10.48563/dtu-0000005

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
18 Stoffer eller Raavarer til Oliefremstilling, for saa vidt Olien skal tjene til Spisebrug, er standsede, hvorved Margarineindustrien er ophørt. Virkningen er i anden Linie, at det er usikkert og saare tvivlsomt, hvorvidt vi kan gøre os Haab om at faa saadanne Varer som Bomuld, Jærn, Staal, Kobber, Petroleum og Smøre- olie etc., af hvilke vort Næringsliv og vort Haand- værk og Industri er i allerhøjeste Grad afhængige. Man bør dog aldrig opgive Haabet, og det er et Lys- punkt, at vore Overenskomster med de allierede evro- pæiske Magter fremdeles bestaar. Vi har ikke alene de nævnte Overenskomster med England og Tyskland. Industriraadet og Grosserer-Societetet har tilsvarende Overenskomster med Frankrig, Italien og Rusland, og jeg tror, det er berettiget at sige, at Tilliden til disse Overenskomster er bevaret, og omend under be- grænsede Former fungerer Overenskomsterne saaledesy at vi dog faar visse Varer f. Eks. fra England. Det maa ikke overses, at der er to Faktorer, som i høj Grad paavirker disse Forhold. Den ene har jeg nævnt: det er de allierede Magters Tonnagepolitik ved at drage den nevtrale Tonnage til sig og derved unddrage denne fra vort eget Brug og ved tilmed at nægte os Tilførsel af Varer paa andre Skibe end dan- ske, saaledes at vi i allerbedste Fald kun vil kunne tilføre en ringe Del af de nødvendige Produkter. Den anden Faktor er den almindelige Vareknaphed. Det er saare bekendt, at der i alle Lande lægges Beslag paa alle Hænder og alt Arbejde, som man kan dis- ponere over, til militært Formaal, og at Produktionen til civile Formaal aftager overalt, medens Ødelæg- gelserne medfører, at meget forsvinder under den alt fortærende Krig. Det er dette, der ogsaa spiller en saare vigtig Rolle, naar vi tænker paa vore Forsy- ninger fra Tyskland. Som bekendt forsyner vi os derfra under Krigen med Kul, og vi plejer under