Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

19 normale Forhold at hente vore Jærntilførsler, Kemi- kalier, Farvestoffer fra Tyskland. Selv om Tyskerne «nsker at levere os disse Varer, som er det bedste Betalingsmiddel for vore Landbrugsprodukter, bliver det vanskeligere og vanskeligere. Det samme gælder omend i forskellig Grad alle de krigsførende Lande; det bliver mindre og mindre, som man kan undvære til de nevtrale. Udsigterne er derfor ikke gode. Vi maa da altsaa, naar vi tænker paa den nærmeste Fremtid, paa den kommende Del af det fjerde Krigsaar, være klar over, at vi i bedste Fald maa regne med fuldkommen util- strækkelige Tilførsler; vi vil, efterhaanden som Lag- rene formindskes, se voksende Mangel paa Industri- ens Raa- og Hjælpestoffer. Vi danske er vant til at hengive os til en vis Forhaabningsfuldhed; i Fredsti- der har som bekendt den danske Optimisme sit ty- piske Børsudtryk deri, at der spekuleres meget å la hausse, men kun lidt å la baisse. Faren ved for stor Forhaabningsfuldhed er, at Skuffelsen kan medføre almindelig Pessimisme, det er derfor jo saare nyttigt, at man uden at tabe sin Forhaabningsfuldhed søger i Tide at korrigere den ved at se Vanskelighederne i Øjnene. Det er derfor overordentlig vigtigt, at vi gør os klart, at Industri og Haandværk maa vente saare vanskelige Kaar under Resten af Krigen. Det vil være rigtigt, at man heller ikke hengiver sig til for stor Forhaabningsfuldhed med Hensyn til en snarlig Afslutning af Krigen. Der er næppe nogen af os her til Stede, som ikke i sin Tid ventede, at denne Krig vilde være afsluttet i det mindste i 1915. Som dette viste sig forkert, kan det gaa med Haabet om en snarlig indtrædende Fred. Kan man virkelig tænke sig, at denne Krig endnu vil vare aarevis? Ja, denne Mulighed er til Stede, og jeg kan i saa Hen- seende henvise til, at jeg baade i England, i Frankrig