Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

20 og endog i Tyskland hos ledende Kræfter har hørt Udtalelser, som viser, at man regner med Mulighe- den af, at Krigen kan trække ud i aarevis endnu, en Opfattelse, som især synes at findes paa allieret Side. Hvis nu Krigen varer et Aar endnu eller maaske læn- gere, vil Virkningen heraf for vort Lands Økonomi blive ganske overordentlig følelig. Den Omstændighed, at vi ikke mere kan gøre Regning paa Tilførsler af Korn og Foderstoffer hverken til Mennesker eller Dyr, vil jo bevirke, at det danske Landbrugs Produktion bliver overordentlig stærkt reduceret, og dette maa nødvendigvis have til Følge, at Udførslen af danske Varer lammes. Men til at betale indførte Varer har vi jo kun danske Varer, Penge er dog kun det mid- lertidige Middel. Den Vareudførsel, med hvilken vi betaler vor Indførsel af Kul, Bomuld, Jærn, Staal, Kobber etc. er jo i aldeles overvejende Grad Land- brugsprodukter. Naar disse forsvinder af Udførsels- markedet og de indførte Varers Pris samtidig er ste- get til det tredobbelte, undertiden til det tidobbelte, faar vi Valget imellem enten at gøre en uhyre Gæld, som vil knuse os, eller i allerhøjeste Grad at formind- ske Tilførslerne. Ogsaa fra dette Synspunkt maa vi altsaa regne med, at Tilførslerne bliver smaa. Jeg be- høver kun at minde om, at vor normale aarlige Til- førsel af engelske Kul ligger mellem 3 og 372 Million Tons. Regn med 3 Millioner Tons og lad os antage den nuværende reducerede Pris paa Kul — den er jo bragt ned ved Ofre fra forskellig Side — f. Eks. en Middel- pris af 150 Kr. pr. Ton, det bliver 450 Millioner Kro- ner, som vi skal betale for et Aars normalt Forbrug alene af Kul! Det er vi jo ganske ude af Stand til. Vi maa derfor være himmelglade, hvis vi blot kan indføre en Del af disse Kul. Virkningen af denne Situation strækker sig videre, thi det er jo navnlig den industri-