Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

.. VI _________ ____________ Side 380. 404. " _ ' ■" ~ Melets Æltning Æltemaskiner og kunstig Hævning af Den egenlige Bagning i ældre og nyere Rugbrød, Hvedebrød, Skibsbrød. Forfalsk- Meelstof, Sukker og beslægtede Stoffer............... Meelstoffets (Stivelsens) Betydning i Planten og for Mennesket. Stivelse af Kartofler og Hvedemeel. Dens mange Anvendelser. Sago. Salep. Stivelsen henhører til de saakaldte Kulhydrater, ligesom de for- skjellige Sukkerarter. Dextrin og Druesukker, Frem- stilling-, Anvendelser og Forekomst. Rørsukker. Frem- stilling af Raasukker i Colonierne. Raasukkerets Raffi- nering. Denne Fabrikations Kostbarhed. Runkelroe- sukker. Denne Fabrikations Udvikling og Fremtid. Sukkerforbruget. Sukkerets Gjæring. Brød.............................................. • • • • ’ Kornets Bestanddele sammenlignede med Bestand- delene af det menneskelige Legeme. Organiske (qvæl- stofholdige og qvælstoffrie) og uorganiske Bestanddele. Kornets Rensning, Lagring og Malning til Meel.^ Hen- sigten med Melets Bagning til Brød. I' ~ „ og Gjæring. __ „ Brødet. Ovne, ninger. Surrogater. Vand og gjærede Drikke.............................426. Vandets Betydning i Legemet og i Naturen. Flod- og Kildevand. Destilleret Vand. Haardt og blødt Vand. Kjedelsteen. Drikkevandets Beskaffenhed. Mi- neralvande, naturlig og kunstige. Vinen. Druesaftens Gjæring. Vinens Lagring, Bouquet og Bestanddele. Mousserende Vine. 01. Ved Gjæring af Maltudtræk. Maltningen. Brygningen. Indmæskning ved Paagyd- ning eller ved Kogning. Disse Methoders Fortrin og Mangler. Urtens Kogning med Humle. Dens Ned- svaling og Gjæring. Overgjæring og Undergjæring. Øllets Lagring. Dets Bestanddele. Brændeviin. Ved Destillation af alcoholiske Vædsker. Drue-, Korn- og Kartoffelbrændeviin. Destilleerapparater. Gradering af Brændevinen. Dens Beskatning. Vandfri Viinaand. Eddike. Ved Gjæring eller Iltning af viinaandige Vædsker. Ved tør Destillation af Træ. Beklædningsstoffer....................................^70, Af Bomuld, Hør, Hamp, Uld og Silke. Produc- tion af Raastofferne. Bomuld. Dens Egrenering, Rens- ning paa Vulfe og Slagmaskiner. Kartning-, Stræk-