Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

102 danner Zinkilte, som træder i Forbindelse med Svovl- syre og danner svovlsuurt Zinkilte. Ved Vandets Ad- skillelse bindes nu Varme, og ved de to andre Dannelser udvikles Varme; Processen er da kun mulig, forsaa- vidt Varmeudviklingen er større end Varmebindingen, og i det Tilfælde kan man beregne Varmeudviklingens Stør- relse. Paa denne Maade bliver Chemikeren ogsaa istand til forud at forvisse sig om Muligheden af at danne en vis Forbindelse paa en vis Maade. Han kan saaledes forud beregne, om Zink alene kan adskille Vandet under Brint- udvikling. Ved Vandets Adskillelse bindes Varme, medens der ved Zinkiltets Dannelse udvikles Varme. An- tage vi i Vandet 1 Deel Ilt tilstede, binder dets Ad- skillelse 3400 Varmeeenheder, medens Zinkiltets Dan- nelse udvikler 5300 j der udvikles altsaa saa mange Varmeeenheder som Differensen mellem disse to Tal, altsaa 1900, og Forbindelsen er derfor mulig. Havde Re- sultatet givet et negativt Tal, vilde den omtalte Proces ikke have været mulig. Det vil indsees, at Chemien ved denne Theori har gjort et betydeligt Skridt fremad i Retning af de exacte Videnskaber, fordi den lærer os at maale de chemiske Kræfter med Nøiagtighed. Medens Chemikerens Arbeids- maade tidligere for en stor Deel bestod i at prøve sig fiem under Afbenyttelsen af de Vink, som vare givne ham ved Udfaldet af tidligere Arbeider, er han nu istand til at regne sig til Processernes Mulighed, idet han tænker sig dem foregaaende paa en bestemt Maade. Derved vil meget Arbeide spares; Betin- gelsen for saadanne Beregningers Mulighed er blot, at den Varmeudvikling, som ledsager de forskjellige enkelte Dannelser, bestemmes nøiagtigt. Dette Arbeides Fuld- førelse falder i selve Chemikerens Lod. Theorien oplyser os tillige om Forholdet mellem de chemiske Kræfter og de øvrige Naturkræfter. Da der altid optræder Varme,