Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

121 førend de ved St. Francisco løbe ud i det stille Hav, en større Bugt, der bærer Byens Navn. I Sacramentofloden var det, at en Colonist i 1847 fandt Guld i Vandet nedenfor sin Mølle. Opdagelsen rygtedes snart og drog Tusinder af Mennesker til det nye Guldland, som fra at have været en upaaagtet Landstrækning hævede sig til verdenshistorisk Betydning, saaat dets Navn var paa Alles Læber. St. Francisco er ved Guldets Magt fra en ubetydelig Flekke blevet til en Handelsstad med c. 100,000 Indbyggere. Guldet findes oprindeligt i Ne- vadabjergene, der dannes af vulkanske Bjergarter (Granit, Sienit, Diorit) og Steenarter, som ere omdannede ved vulkanske Kræfter (metamorphoserede) saasom Talk- og Glimmerskifer saavelsom Kalksteens- og Sandlag. Gul- det findes i Qvarts; ved Forvittring af Bjergmassen føres det ved Vandets Hjælp mere eller mindre fiindeelt ned i Daien, hvor de saaledes dannede Diluvialdannelser ind- tage et Fladerum af henved 300 Qvadratmile. Saalangt disse naae, rindes Guldet, men i større eller mindre Mængde, deels i de nævnte Floder med deres Bifloder, deels i de udstrakte Sand- og Gruusleier, som ogsaa indeholde spredte større Stykker af den oprindelige Qvarts- masse. Guldet findes ogsaa etsteds i Leer og det i en saadan Mængde, at Stedet medrette er blevet kaldet Ophir efter Bibelens gamle rige Guldland. Syv Mexi- canere, som i otte Dage bearbeidede dette Lag, som ligger 30 Fod under Overfladen, vandt 270000 Dollars. Længere Tid kunde Hemmeligheden ikke bevares. Ved Ural blev Guldet allerede i Aaret 1745 opdaget ved Floden Pyschma henved 3 Miil N.O. for Ekaterin- burg paa den østlige Skraaning af Bjergkjeden i Gouver- nementet Perm. Kun der saavelsom i Beresovka findes Guldet saa rigeligt paa Qvartsgange, at Bjergbygningen lønner sig. Meget vigtigere er imidlerrid Guldsandet, som opdagedes 1774 ved Floden Beresovka og flere