Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

131 kan da udstøbes i den Form, man ønsker. — Svovl- syrlingen, som udvikler sig under den første Deel af denne Operation, maa opsamles, da den ved at træde i Forening med Ilt atter kan danne Svovlsyre. Svovlsyr- lingen er den Luftart, som ogsaa udvikler sig, naar Svovl brænder; dens Lugt er tilstrækkeligt bekjendt fra den brændende Svovlstik. i Qvartationen er kun forskjellig fra Affineringen ved, at man anvender Salpetersyre istedetfor Svovlsyre. Ligesom denne Syre adskilles Salpetersyren, der er et Qvæl- stofilte, i Ilt, der træder i Forbindelse med Sølvet, og et lavere Qvælstofilte, som gaaer bort i Luftform. Sølv- iltet danner med udecomponeret Salpetersyre et Salt, sal- petersuurt Sølvilte, der opløser sig, medens Guldet, som ikke bliver paavirket, ligesom ved Affineringen bliver til- bage i metallisk Tilstand. Til Opløsningen af salpeter- suurt Sølvilte (Helvedessteen) sættes en Kogsaltopløsning (Chlornatrium), hvorved Sølv og Natrium skifte Plads, og der altsaa dannes salpetersuurt Natriumilte, som hol- der sig opløst, og Chlorsølv, der bundfældes som hvide, osteagtige Flokker. Efterat Chlorsølvet er udvasket, bringes det endnu fugtigt sammen med Zink, hvorved dannes Chlorzink, medens Sølvet udskilles metallisk. De nys omtalte Operationer udføres i Mynterne; dog anvendes sjeldnere Qvartationen paa Grund af Salpeter- syrens høie Priis. Har Myntguardeinen paa een af disse Maader faaet fuldkomment reent Guld og Sølv, blander og sammensmelter han disse Metaller i et Forhold, som de forskjellige Udmyntninger kræve. Grunden til, at Guldet og Sølvet sjeldent anvendes alene, er disse Metallers store Blødhed. Herpaa bøder man ved at legere Guldet med Sølv eller Kobber og Sølvet med Kobber, uden at Metallerne derved tabe kjendeligt i deres Evne til at udhamres og trækkes til Traad. Guldmængden i Legeringen angives i Karat, hvorved be- 9*