Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

133 i mindre Maalestok er hvad den Side 126 beskrevne er i det Større. Forinden prøver man det omtrentlige Indhold ved at stryge med Legeringen paa Probeerstenen, der er en sort Kiselskifer, og sammenligne Stregens Farve med Streger, frembragte med Probeernaale, dannede af Lege- ringer af forskjellig, men bekjendt Sammensætning. Dette maa først gjøres, fordi Legeringen, forinden Af- drivningen foretages, skal sammensmeltes med reent Bly i et Forhold, som retter sig efter Sølvmængden. Er dette skeet, lægges Legeringen i den lille Skaal af Beenaske, der stilles i en Ovn, hvor Legeringen holdes smeltet og tillige er udsat for en stadig Strøm af varm atmosphærisk Luft, som ilter Blyet til Blyaske (Blyilte), der smelter og, naar Blymængden er afpasset rigtigt, opløser det samtidigt dannede Kobberilte og trækker ind i Porerne af Staa- ten, medens der tilsidst bliver et blankt lille Sølvkorn tilbage. Dettes Vægt i Forhold til Vægten af den an- vendte Legering vil da angive Fiinheden. Guldlegeringernes Indhold af Guld bestemmes ved Probeersteen og paafølgende Qvartation, som oven- for beskrevet. Guldlegeringen sammensmeltes i det Øiemed med indtil sin tredobbelte Vægt Sølv og sin tidobbelte Vægt Bly og afdrives paa en Kape], som nys beskrevet; det tilbageblivende lille Sølv - Guld- korn valses ud til en tynd Plade og behandles der- paa med Salpetersyre, som opløser Sølvet, men lader Guldet tilbage i den Form, hvori Udvalsningen var fore- gaaet. Derved bliver Guldets Rensning ved Udvask- ning og Presning langt lettere, end om man erholdt det i et tiint Pulver. De fremmede Metaller give Guldet og Sølvet en noget anden Farve. Man søger derfor at skaffe den ægte Farve tilveie paa Overfladen ved der at borttage de fremmede Metaller. Det skeer ved en Glødning, der ilter Kobberet til sort Kobberilte, som derpaa opløses