Jern.
Hvis Nytten var Skjelnemærket for de ædle Metaller,
maatte Jernet henregnes til dem. Vi vilde kunne und-
være Guldet og Sølvet til Smykker, ogsaa snart lære at
anvende en anden Maalestok for Værdien end de af disse
Metaller prægede Mynter, men vi vilde næppe kunne finde
noget Metal, der kunde erstatte Jernet i dets mangfoldige
Anvendelser. Jernet betinger Maskinerne og disse igjen det
daglige Erhverv for Millioner af Arbeidere. Den Tid er
forbi, da den arbeidende Befolkning i Maskinerne saae
Concurrenter, som gjorde dem brødløse; den lærte snart
at indsee, at denne Virkning kun var forbigaaende og
efterfulgtes af et Opsving, som ved Siden af at kræve
et større Antal Arbeidere, end den rolige Udvikling vilde
have havt Brug for, forsynede dem med Fornødenheder
til en billigere Priis og gav dem Arbeide paa gunstigere
Vilkaar. Lad os gjøre os noget nærmere bekjendt med
et Metal, som har været en saa væsenlig Factor i den
sociale Udvikling i vort Aarhundrede.
At metallisk Jern ikke findes ret hyppigt paa Jor-
den, er forklarligt af den Tilbøielighed, Metallet har til
at ilte sig. Det blanke Jern ruster, navnligt i fugtig Luft,
og Rusten er ikke andet end iltet Jern, Jernilte. Det
danner med Ilt to forskjellige Iltforbindelser, et høiere
Ilte, Jerntveilte, Fe2O3, og et lavere Ilte, Jernforilte,FeO,