Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
Jern. Hvis Nytten var Skjelnemærket for de ædle Metaller, maatte Jernet henregnes til dem. Vi vilde kunne und- være Guldet og Sølvet til Smykker, ogsaa snart lære at anvende en anden Maalestok for Værdien end de af disse Metaller prægede Mynter, men vi vilde næppe kunne finde noget Metal, der kunde erstatte Jernet i dets mangfoldige Anvendelser. Jernet betinger Maskinerne og disse igjen det daglige Erhverv for Millioner af Arbeidere. Den Tid er forbi, da den arbeidende Befolkning i Maskinerne saae Concurrenter, som gjorde dem brødløse; den lærte snart at indsee, at denne Virkning kun var forbigaaende og efterfulgtes af et Opsving, som ved Siden af at kræve et større Antal Arbeidere, end den rolige Udvikling vilde have havt Brug for, forsynede dem med Fornødenheder til en billigere Priis og gav dem Arbeide paa gunstigere Vilkaar. Lad os gjøre os noget nærmere bekjendt med et Metal, som har været en saa væsenlig Factor i den sociale Udvikling i vort Aarhundrede. At metallisk Jern ikke findes ret hyppigt paa Jor- den, er forklarligt af den Tilbøielighed, Metallet har til at ilte sig. Det blanke Jern ruster, navnligt i fugtig Luft, og Rusten er ikke andet end iltet Jern, Jernilte. Det danner med Ilt to forskjellige Iltforbindelser, et høiere Ilte, Jerntveilte, Fe2O3, og et lavere Ilte, Jernforilte,FeO,