Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

bedækket med reen Slagge. Ved Afkjølingen ville da de ved Smeltningen dannede forskjellige Staalsorter udsondre sig i parallele Lag og ved Udhamring og derpaa følgende Ætsning af Overfladen med en Syre fremtræde Linierne, idet de blødere Staalsorter lettest angribes, hvorved Kul- stoffet i Jernet lægges blot og giver et mørktUdseende, medens Jernet opløses. De haardere Dele paavirkes mindre og holde sig derfor lysere. En Slags Damast kan ogsaa frembringes ved Sammensveisning og derpaa følgende Udhamring af Jern- og Staalskinner, men denne kunstige Damast er dog ikke baard nok til at kunne bruges ni Klinger. En blot overfladisk Lighed med Damast kan man give Staal ved at ætse det, saaat der fremkommer Linier og Figurer, idet man beskytter den øvrige Deel ved Dækgrund eller Fernis, som hindrer Syrens Angreb. Jernet har den uheldige Egenskab at ilte sig med stor Lethed, navnligt i fugtig Tilstand. Den guulbrune Rust, som derved dannes, er en Forbindelse af den ene af Jernets Ilter, Jerntveilte, Fe2O3, med Vand, det saa- kaldte Jerntveiltehydrat, Fe2 O3. HO. Ved Fernisovertræk og ved Maling beskytter man Overfladen kun ufuldkomment. Thi bliver blot en lille Plet fri, ruster Jernet her strax, og Rusten har den Egenskab ligesom at æde sig ind i Jernet fra et saadant beskadiget Sted, medens andre Metaller som Bly og Zink tvertimod beskyttes ved det Ilte, hvormed de overtrække sig i Berøring med Luften. Den bedste Be- skyttelse for Jernet har man nu fundet i Zinken. Over- trækkes det med et ganske tyndt Lag af dette Metal, er det fuldkomment beskyttet mod Rust. Ved at legeres sammen med Zink har Jernet mistet sin Tiltrækning til Ilten; man antager, at det med Zinken danner et Slags galvanisk Element, hvor det selv er det elektro- negative Stof og saaledes ikke har Tiltrækning til Ilten, der ligeledes er elektronegativ. Af den Grund kaldes det forzinkede Jern i Almindelighed galvaniseret.