Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

165 til Udpresning af Slagge af Jernmassen og til dennes foreløbige Tildannelse, medens BB giver den sin endelige Form af Stangjern. Arbeideren tager den glødende Jern- klump, den saakaldte Luppe, med Tænger og skyder den ind i den største Aabning mellem det første Valsepar, idet han griber fat paa den anden Side, hvor Massen kommer ud; derpaa lader han den saaledes dannedeStang gaae igjennem bestandigt mindre Aabninger og fører den tilsidst over paa et andet Valsepar, hvor den faaer sin endelige flade, runde eller qvadratiske Form, som tjener til Basis for en senere Smedning. Ogsaa kan man paa dertil indrettede Valser fabrikere fuldtfærdige Gjenstande, saasom Jernbaneskinner. Veddet stærke mechaniske 1 ryk, som Valserne udøve og ere underkastede, udvikles en stor Mængde Varme, saaat de maae afkjøles ved en stadig Strøm af Vand gjennem Rørene g. Jernet selv mister ved denne Behandling en Deel af sin Seighed og Stræk- kelighed, medens dets Haardhed tiltager. Ved en Glød- ning, som Jernstængerne af og til under Valsningen underkastes, faae de deres oprindelige Egenskaber igjen. En Operation, som har noget tilfælles nied Ä alsning, er Traadtrækning. Tænktes Valserne ubevægelige og Jernstangen trukket igjennem, da havde vi omtrent en Trækbænk. De mindre tykke Sorter Stangjern kunne ogsaa fremstilles paa begge Maader. Traaden trækkes gjen- nem et Hul, som maa være noget mindre end Traadens Gjenneinsnit og fuldkomment glat udboret i det haar- deste Staal. Den tilspidses og stikkes igjennem, idet den gribes paa den anden Side af Kjæberne paa en Tang, som sættes i tilbagegaaende Bevægelse langs henad en Bænk; Traaden presses derved igjennem Aabningen, bliver tyndere og længers. Er Tangsn naast til Bordsts ILnde, slipper den, vendor tilbagß, griber atter Tiaadsn tæt vod Trækjernet og trækker paany. Det er en Ulempe, at Tangen sætter sit Mærke paa Traaden, hvor den griber