Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

167 sig dertil; navnligt maae de give skarpe Aftryk, derved at de fylde Formens fineste Fordybninger fuldstændigt, hvorfoi Betingelsen er, deels, at de ere tyndtflydende, deels, at Metallet, idet det størkner, udvider sig noget og saaledes presses ind i Fordybningen. Dette er i høi Grad Til- fældet med det graae Støbejern, som af den Grund og fordi det er blødere og derfor bagefter kan afpudses ved Fiilning og Slibning, foretrækkes for det hvide. Zink er af samme Grunde et udmærket Støbemetal og benyttes derfor møget, navnligt til kunstneriske Frembringelser. Det har dog den Ulempe at være meget skjørt. Skal en Gjenstand, f.Ex. en Søile, formes ved Støb- ning, danner man sig først en Mo del (af Træ eller Metal), ganske af samme Form som Gjenstanden, og udenom denne danner man af et løst Materiale (Sand, Leer) en sammen- hængende Form. Er denne fuldtfærdig, tages Modellen ud af Formen, og det smeltede Metal heldes i samme, efter Afkjølingen har man da Gjenstanden af samme Form som Modellen, hvis Plads det smeltede Metal ind- tog. Da Metallet efter Størkningen trækker sig sammen ved Afkjølingen, vil Støbegodset dog altid blive noget mindre end den anvendte Model. Dette Svind maa man tage Hensyn til, idet man fremstiller Modellen, der altsaa maa gjøres større. Ved Støbejernet beløber Svindet sig til ved Kanonmetal til T|n af Længden, og i Rum- fang til det Tredobbelte. Modellen til en Støbejernssøile af 95 Tommers Længde maatte derfor gjøres 96 Tommer lang, da isaafald Svindet netop vil være 1 Tomme. Da Svindet er forskjelligt hos de forskjellige Metaller, sees det, at en Model kun kan passe for et bestemt Metal. En saa simpel Gjenstand som en flad Jernplade, der kun har Forsiringer paa den ene Flade, er let at støbe. Modellen, med den forsirede Side nedad, presses ned i Formsand, som er udbredt paa Gulvet i Støberiet, saa- ledes, at den øverstø Flade er vandret; dørpaa stamper