Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

174 sin store Tiltrækning til Metallerne findes det hyppigt i chemisk Forbindelse med disse, navnligt med Jern, Kobber, Bly og Zink, afleiret paa de saakaldte Malmgange, som ere udfyldte Revner i de regelmæssigt afleirede Lag. Ogsaa hos os finder man hygpigt i Moserne lysegule Klumper af Svovljern, det saakaldte Svovlkiis, der af den Uvi- dende ofte antages for Guld. Af de mere sammensatte Forbindelser, som Svovlet indgaaer, skal her kun nævnes Gips, som er svovlsuur Kalk. Den udgjør en væsenlig Bestanddeel af Alperne og danner hele Bjerge, hvor- paa vi i Holsteen have et Exempel i det 270 Fod høie Gipsbjerg ved Segeberg. Svovlet, som det kommer i Handelen hos os, som Stangsvovl eller som flint Pulver (Svovlblomster), er vun- det af det raae ved en Rensning, som næi’mere vil blive beskrevet nedenfor. Det har en smuk guul Farve, er skjørt og smelter let. Opvarmet til 111° C. forvandles det til en tyndtflydende, guul Vædske; men ved stærkere Opvarmning indtræder en Forandring baade i Form og Consistents. Ved 160° er det tyktflydende og bruunt, ved 200° aldeles seigt, saaat man kan vende Skaa- len, hvori det findes, uden at det løber ud. Helder man Svovl, som er opvarmet til over 200°, i koldt Vand, bliver det aldeles seigt og plastisk, saaat man kan tage Aftryk af Medailler og andre ophøiede Gjenstande ved at trykke dem ned i Massen; og da Svovlet ved nogen Tids Henstand atter faaer sin oprindelige Haard- hed, kunne disse Aftryk atter benyttes til derover at tage Afstøbninger f. Ex. i Gips. Ved 400° begynder Svovlet at koge og kan altsaa destilleres ligesom Vand; afkjøles de overdestillerede Dampe under Svovlets Smelte- punkt, da fortættes de til det fineste Pulver, idet de enkelte Damppartikler hver for sig blive faste, og vi faae da de saakaldte Svovlblomster. Holdes Afsvalings- temperaturen derimod paa 111° eller derover, faae vi