Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

178 Halvdelen heraf eller omtrent 26| Procent, kan man vinde ved en Opvarmning, men uden Luftens Adgang, for at forhindre, at Svovlet brænder. I Praxis er det imidlertid ufordeelagtigt at uddrive mere end omtrent 14 Procent, fordi der til at uddrive Resten behøves en saa høi Varme, at Massen smelter og derfor er vanskelig at faae ud af de Ovne, hvori Destillationen foregaaer. Ogsaa ved en Ristning afKiserne kan man vinde deres Svovl, og denne Fremgangsmaade benyttes ved Kobberkisen, som er en chemisk Forbindelse af Svovljern og Svovlkobber, sammensat efter den chemiske Formel Cu2 S + Fe2 S3. Ertsen anbringes i store Bunker paa c. 5000 Centner, som bedækkes med Affald fra Gruben. Efterat An- tændelsen, er iværksat, vedbliver Bunken at brænde paa Bekostning deels af Metallerne, deels af noget af Svovlet, og den udviklede Varme fordamper Resten af Svovlet, som snart i smeltet Tilstand begynder at trænge ud rundt omkring paa hele Bunkens Overflade, som der- paa bedækkes med et flere Tommer tykt Lag af allerede ristet Kobberkiis, hvori der med visse Mellemrum ud- dybes Huller paa 7—8 Tommers Dybde og 11—12 Tom- mers Tvermaal. Her samler Svovlet sig da og udtøm- mes dagligt for at renses. I Falun saavelsom andre Steder i Sverrig og i Harzen fremstilles adskilligt Svovl paa denne Maade. Den ristede (iltede) Malm benyttes til Fremstilling at Kobber. Ved at opvarmes i Luften til omtrent 150° antændes Svovlet og brænder med en Flamme, hvis blaa Farve vel har foresvævet den græske Digter Homer, da han kaldte Middelhavet det svovlblaae Hav. Flammen saavelsom den samme ledsagende yderst ubehagelige stinkende Lugt er Enhver tilstrækkeligt bekjendt fra Svovlstikken. Da Svovlet brænder med Flamme, kunne vi deraf slutte, at det ferbrænder i dampformig Tilstand, fremkaldt ved den Forbrændingen ledsagende Varme; hvis