Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
180
Overgange skee, ere andre. Vi maae saaledes sige, at
Svovlsyrlingens Frysepunkt ligger ved — 75°, dens Koge-
punkt ved — 10°.
En Hovedanvendelse af Svovlsyrlingen er til Bleg-
ning. En brændende Svovlstik, holdt under et Rosen-
blad, affarver dette; men det viser sig her, at Farve-
stoffet i Rosen ikke er forstyrret, men blot er traadt i
Forbindelse med Svovlsyrlingen til en farveløs Forbindelse;
thi overgyde vi det affarvede Rosenblad med en stærkere
Syre, der ikke beskadiger Bladet, saaledes som Svovlsyre,
da fremtræder Farven igjen, idet Svovlsyrlingen uddrives
af sin Forbindelse, og Farvestoffet bliver da atter frit.
Andre organiske Farvestoffer blive derimod fuldstændigt
forstyrrede af Svovlsyrlingen, som ilter sig paa deres Bekost-
ning. Chlorluften er et almindeligt Blegningsmiddel; men
dyriske Stoffer som Uld, Silke, Svampe ogLiim blive angrebne
og ødelagte af denne Luftart; Svovlsyrlingen derimod af-
farver dem uden at indvirke skadeligt paa dem. De nævnte
Stoffer kunne affarves, idet man i et lukket Rum holder
dem befugtede over brændende Svovl, og paa samme Maade
aftages Frugtpletter af Dækketøi. Efter Affarvningen
maa Gjenstanden vaskes omhyggeligt, da ellers Farven kan
fremkomme igjen.
Vandet indsuger med Begjærlighed Svovlsyrlingen;
man kan mætte det dermed, naar man driver Luf-
ten bobleviis op gjennem Vandet, som da optager 50 Gange
sit eget Rumfang deraf, saaat Svovlsyrlingen i denne Til-
stand maa være fortættet til -5’n af sit oprindelige Rum-
fang og følgeligt være flydende. Dette saakaldte Svovl-
syrlingvand holder sig ikke længe uforandret ved Hen-
stand i Luften; thi Svovlsyrlingen har stor Tiltrækning
til Ilten, som ligeledes er indsuget af Vandet, og danner
med den Svovlsyre. Efter længere Tids Henstand vil
Vandet have tabt sin Lugt; thi Svovlsyren er lugtfri.
Denne Egenskab er det rimeligviis, Svovlsyrlingen skylder