Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

183 en Jernplade, og Rørene B lede den dannede Svovl- syrling tilligemed atmosphærisk Luft først gjennem et Forkammer F, førend den træder ind i det første stoi'e Kammer E. Vanddampene udvikles i Kjedlen a, som opvarmes ved Hjælp af brændende Svovl, ledes først gjennem et langt Rør, som gaaer hen under Kamrene, og derpaa ind i disse ad Siderør, som udmunde paa forskjellige Steder i Kamrene. Salpetersyren endeligt flyder fra nogle udenfor Kamrene staaende Flasker, F, gjennem et Rør nød i det mellemste Kaminer paa to Terrasser af brændt Leer, hvor den frembyder en stor Overflade for Paavirkning af de andre virksomme Be- standdele. Den dannede Svovlsyre, som endnu indeholder Salpetersyre og andre Qvælstofilter opløst, løber igjennem et Rør tilbage i det første Kammer, hvor Qvælstofilterne yderligere paavirke de indtrædende Luftarter, og ledes derpaa hen i et meget stort Hovedkammer, som findes mellem de to sidste, men ikke er aftegnet i Figuren. Den atmosphæriske Lufts Qvælstof, som bliver tilbage, efterat Ilten har tjent til at danne Svovlsyre, maa bort- skaffes og ny Ilt, altsaa ny Luft, skalfes ind. Der maa derfor være on jevn Strømning gjennem Kamrene, som skaffes tilveie deels ved de stærke Dampstraaler, deels ved en Skorsteen, som iværksætter en Sugning. Men derved vilde der tillige bortgaae de med Luften følgende Qvælstofilter, hvorved man vilde lide et Tab; thi den samme Mængde Qvælstofilter kan efter Theorien bru- ges i det Uendelige, fordi de kun bruges som et Mellem- led mellem Ilt og Svovlsyrling; de iltes ved Luftens Ilt, men afgive strax denne Ilt til Svovlsyrling og ere saaledes atter brugbare. Da nu Ilterne optages af stærk Svovlsyre, lader man Luften, førend den tiædei ud i Skorstenen, passere et Kammer H, fyldt med Cokes, der ere befugtede med stærk Svovlsyre, som be- standigt strømmer til foroven og ved paa sin nedad-