Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

218 Kar og løber derfra af sig selv gjennem alle de paa- følgende og tømmes ud af det nederste. Den raae Soda som skal udludes, kommes derimod først i det nederste Kar og flyttes derfra efterhaanden op i de høiere staaende, for at fjernes som fuldt udludet fra det øverste. Paa sin nedadgaaende Vandring mættes Vandet niere og mere med Soda, medens den raae Soda paa sin opadgaaende Vandring bliver stærkere og stærkere udludet. Jo mere udludet altsaa Sodaen er, desto renere er det Vand, som den kommer i Berøring med, hvad der netop var det, som skulde opnaaes. Forat Raasodaen skal kunne løftes ud af Vandet med Lethed og tillige, medens den er ned- sænket deri, skal kunne paavirkes deraf, er den anbragt i Jernkasser, som ere gjennemhullede ligesom et Hytte- fad. Sænkes disse ned i Udludningskarrene, kan Vandet tiænge ind i Jernkasserne og opløse Sodaen, uden at Massen spredes i Vandet. Da Luden er desto vægt- fyldigere, jo stærkere den er, vil den stærkere Lud samle sig nederst i Karrene. Denne ledes nu over i det lavere Udludningskar ved et dobbeltbøiet Rør, som gaaer ud fra Bunden i det ene Kar og udmunder ovenover Randen af det paafølgende. Den gjennemhullede Kasse løftes ud og over i det høiere staaende Udludningskar ved Stænger, som stikkes gjennem Hanke. Til Udludningen benyttes Vand, som er 35° C. varmt, og det holdes paa denne Varme- grad a ed spil alformede X armerør, der ere nedlagte paa Bunden af Udludekarrene og opvarmes ved Spildedampen fra Fabrikens Dainpkjedel. Var Vandet varmere, vilde der finde skadelige Omdannelser Sted i den raae Soda. Luden, som tømmes ud af det sidste Udludningskar er noget uklar, fordi det ikke har kunnet undgaaes, at noget, af den uopløselige Deel af Raasodaen ved Sænk- ningen og Løftningen er bleven rørt ud i Vandet. Man lader den derfor staae roligt hen i et Kar, hvor det Uop- løste, som gjør Luden uklar, samler sig paa Bunden.