Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
236 Forklaring er først givet i den allersidste Tid. Qvæl- stoffet danner nemlig blandt andre Iltforbindelser ogsaa den saakaldte Salpetersyrling, der inderholder 3 Æqviva- lenter Ilt (NO3). Det er nu viist, at overalt hvor Van- det fordamper i Berøring med atmospærisk Luft, dannes der ved Vexelvirkning mellem Luftens Qvælstof og Vand- dampenes Brint og Ilt en Forbindelse af Salpetersyrling med Ammoniak (hvilket sidste Stof er en Forbindelse af Qvælstof med Brint). Den dannes altsaa ogsaa ved For- dampningen af Vandet fra Jordens Overflade; men inde- holder Jorden de føromtalte Baser, Kali, Kalk og Mag- nesia, ville disse uddrive Ammoniaken, der ligeledes er en Base, men en svagere, af Forbindelsen, og Jorden vil da komme til at indeholde salpetersyrlige Salte af Kali, Kalk og Magnesia. Ved directe at iltes af Luftens Ilt gaae de salpetersyrlige Salte efterhaanden over til sal- petersure Salte. Disse ere opløselige i Vandj hvor dør falder megen Regn, ville de blive udvaskede, men i det ostindiske Klima, som er tørt den halve Deel af Aaret, men hvor dog Natteduggen leverer den fornødne Fugtighed til Fordampning, samles de mere og mere i Jorden og blomstre tilsidst frem i sraaa Krystaller. Da skrabes Jorden af og bringes til Fabrikerne, hvor Ud- ludningen skal foregaae. Det skeer i store med Leer udfodrede Beholdere, som ere udgravede i Jorden; i nogen Afstand fra Bunden anbringes en falsk, gjennenihullet Bund, hvor Træaske er bredt ud paa en Maatte, og oven- paa denne styrtes da Jorden. Man helder Vand paa, som opløser de salpetersure Salte, foruden Kalisaltet til- lige den salpetersure Kalk og Magnesia. Men idet de sive igjennem Træasken, der, som vi have seet, indeholder kulsuurt Kali, vil dette Salt og de to sidstnævnte bytte Baser, den salpetersure Kalk og den salpetersure Magnesia ville omdannes til salpetersuurt Kali, me- dens der samtidigt dannes kulsuur Kalk og kulsuur