Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

262 vænnet sig til at betragte som Nødvendighedsartikler; for ikke at tale om alle disse Gjenstande, ville visblot henlede Opmærksomheden paa den Forandring, det vilde gjøre i det daglige Liv, om de hvide, store Ruder, som nu sende Himlens Lys saa rigeligt ind i vore Stuer, bleve erstattede af Glimmer, Horn, Tarmhud, Pergament eller oliet Papir. Det rigelige Lys, som i et velindrettet Værelse gjør Arbeide, hvortil Synet udfordres, udførligt selv i den fjerneste Krog, vilde vige Pladsen for et Halvmørke, der maatte drage Beboerne nærmere til Lyskilden, hvorved ikke blot For- delen ved Værelsets Rummelighed formindskedes, men ogsaa Kulde, Træk og alle de Ulemper, somVeiret navn- ligt i vort Klima udsætter os for, vilde føles dobbelt; ikke at tale om, at Opholdet i et Halvmørke og Savnet af den oplivende Indflydelse, som Synet af de ydre Gjen- stande absolut maa have, vilde virke nedtrykkende paa Sindet og slappe Villiekraften. For at faae en Forestilling om, hvilken Nytte Natur- forskeren maa have af Glasset, behøve vi blot at aflægge et flygtigt Besøg i hans chemiske Laboratorium, hvor Øiet falder paa en rigelig Samling af enkelt- og mangehalsede Flasker, Kogekar og Retorter, Thermometre og Barometre, Maaleglas og Flydevægte. Mindre iøinefaldende, men dobbelt betydningsfuld har imidlertid Glasset været for Physikeren og Astronomen. Kikkerten, som skylder de indesluttede Glaslindser sin Forstørrelsesevne, har først gjort Astronomiens store Fremskridt mulige. Rettet mod Maanen viser den os en Overflade med høie, oftest ringförmige Bjerge og dybe Dale, som bestyrke os i, at der som paa vor Jord stærke vulkanske Kræfter have virket; ved dens Hjælp opdage vi ligeledes, at Planeten Saturn er omgivet af en fritsvævende Ring, og at nogle Taagepletter have Tegn til en Klodedannelse i deres Midtpunkt og andre have en Omdrejning om en Axe. Physikeren seer her de forskjellige Stadier af vort eget