Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
274 vendige Form, idet Arbeideren holder et Jern ind i Flaskehalsen, som han udvider ved et svagt Tryk. Imidlertid henter Drengen fra Diglen noget smeltet Glas, hvilket han lader hænge ned fra Piben som et tyktBaand. Medens Drengen lægger denne paa den øverste Deel af Flaskehalsen nærmest Mundingen, dreier Arbeideren Fla- sken rundt, saaat Glasbaandet lægger sig heelt om Hal- sen og styrker denne. Flasken er nu fæi’dig og Drengen løber afsted med den forat bringe den ind i Kjøleovnen, hvor han ved et rask Slag løsner Navlejernet fra Flaske- bunden. Mærket af dette Brud sees uforandret i Bunden af de simple Flasker. Fremgangsmaaden ved Fabrikationen af de øvrige Slags Huulglas er væsenligt den samme, blot at Arbeide- ren paa forskjellig Maade og i ulige Grad har Anvendelse for sin Haandfærdighed; thi denne kommer det ved denne Fabrikation væsenligt an paa, og ingen Maskine vilde kunne erstatte den. Store Glasgjenstande udfordre ogsaa stor legemlig Styrke hos Arbeideren, og undertiden strække dennes Lunger heller ikke til, som ved Pustningen af de store Glasballons, hvori Svovlsyren og Saltsyren forsendes. Men Arbeideren hjælper sig her paa en snildMaade; han tager Munden fuld afVand, blæser det ind, og lukker derpaa med Tommelfingeren for Piben. I Berøring med den glødende Glasmasse forvandles Vandet øieblikkeligt til Damp, som ved sit stærke Tryk uden Anstrengelse fra Arbeiderens Side hurtig driver Ballonen op til en betydelig Størrelse. — Interessant er Fremstillingen af Glasrør, for hvilke Physikeren og Chemikeren har rigeligt Brug tilThermometre, Barometre, Buretter og deslige. Arbeideren tager saa megen Glasmasse paa sin Pibe, som der udfordres, og blæser den lidt ud. Derpaa fæster Medhjælperen sit Navlejern paa Glasmassen ligeoverfor Pibens Munding, og begge gaae nu hurtigt hver til sin Side, idet de tillige dreie deres Apparater hurtigt rundt i Takt, forat ikke den Side af Glasset,