Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

281 af en Diamant, hvorpaa Slibningen af Stykkerne be- gynder. To Stykker slibes altid mod hinanden med Slibe- materialet imellem sig og saaledes, at det altid er ueens- artede Sider, som slibe hinanden af. Det skeer derved, at en stor Mængde Pladei- paa et Bord kittes tæt og fast til hinanden ved Hjælp af Gips, medens nogle andre Plader anbringes paa lignende Maade i en mindre Ramme, som da enten ved Haand- eller Maskinkraft gnides mod de fastliggende Plader. Man sliber med Sand og Vand, og begynder med det grovesteSand eller pulveriseret Flinte- steen, og gjennem finere og finere Slibematerial kommer man tilsidst til Smergel. Er Slibningen fuldført paa begge Sider, har Glaspladen endnu et mat Udseende. En blank Overflade faaer den først ved den efterfølgende Polering, som udføres ved at en blød Pude under et stærkt Tryk bevæges frem og tilbage over Pladen paa en lignende Maade som ved Slibningen, men med et langt finere Ma- teriale, nemlig, det saakaldte Colcothar eller Poleerrødt, der, som vi ovenfor have seet', ikke er andet end Jern- tveilte. Alle synlige Ujevnheder paa Overfladen forsvinde ved denne Polering, den bliver speilende og Pladen er nu færdig, medmindre den skal belægges torat danne et Speil. De ikke slebne Plader have en betydelig Tykkelse, som varierer fra | til en heel Tomme. I denne Tilstand finde de mere og mere Anvendelse, saaledes til Ruder i Magasiner, Stalde, Fabriker og lignende Steder, hvor man vel ønsker Lys, men ikke fordrer Gjennemsigtighed. De have den Fordeel, at de paa Grund af deres Tykkelse kunne mures umiddelbart ind i Muren, saaat man sparer Karme og Sprosser. Ti] Glastage vilde de kunne erstatte det almindelige tyndere og derfor mindre* stærke Glas, ligesom de indlagte i Mure vilde hindre Fugtigheden fra at trænge op. — Ved Slibningen og Poleringen tabe de idetmindste Halvdelen af deres Tykkelse, der altsaa gaaer