Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
293 er reent Kobberforilte (Cu2O), og for at hindre det i at iltes til det høiere Kobberilte (CuO), der giver en grøn Farve, som vi have seet, tilsætter man Kulpulver, der strax vil reducere Iltet til Forilte. Paa Grund af den dybe Farve, som Kobberforiltet. giver Glasset selv ved en saa ringe Tilsætning som Tx0 Procent, anvendes det gjerne som Overfangglas. Guldet anvendes som saakaldet Guldpurpur, en eiendommelig Forbindelse, som indeholder Guld, Tin og Ilt. Her saaVelsom ved Farvningen med Kobberforilte indtræder den Mærke- lighed, at Glasset, efterat det er bleven afkjølet lang- somt, er aldeles farveløst, og først faaer sin smukke rubinrøde Farve ved atter at opvarmes, dog ikke til be- gyndende Smeltning. Dette Forhold er os endnu ufor- klarligt, og det er ikke den eneste Eiendommelighed, der møder os her ved Glassets Farvning. Under den hele Operation er der saamange Hensyn at tage, og der fremtræder af og til saadanne uforklarlige Forhold, at den væsenlige Deel af Glasfarvningen har uddannet sig paa praktisk Maade, idet Arbeideren møisommeligt har prøvet sig frem, uden at Theorien der har kunnet give ham væsenlige Vink. G las malerierne, som pryde Middelalderens gothiske Kirker og Klostre, ere dannede af forskjelligt farvede Glasstykker, som ere bievne sammenføjede med Bly, hvorrfor de nærmest maae kaldes Glasmosaiker. Denne Kunst begyndte først ret at blomstre, da den gothiske Spidsbuestiil afløste Rundbuestilen; thi istedetfor de smaa runde Vinduer, som kun belyste Kirken sparsomt, traadte nu de store Vinduer, som ofte udfylde hele Mellemrummet mellem Pillerne fra Gulv til Tag. Lyset, som kastedes ind gjennem disse, blev heived foi stærkt, og Glasmalerierne, som man nu lod træds istsdetfoi de ufarvede, gjennemsigtige Ruder, vare paa dobbelt Maade kjærkomne, fordi de svækkede Lyset og tillige kunde give