Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
293
er reent Kobberforilte (Cu2O), og for at hindre det i
at iltes til det høiere Kobberilte (CuO), der giver en
grøn Farve, som vi have seet, tilsætter man Kulpulver,
der strax vil reducere Iltet til Forilte. Paa Grund af
den dybe Farve, som Kobberforiltet. giver Glasset selv
ved en saa ringe Tilsætning som Tx0 Procent, anvendes
det gjerne som Overfangglas. Guldet anvendes som
saakaldet Guldpurpur, en eiendommelig Forbindelse,
som indeholder Guld, Tin og Ilt. Her saaVelsom ved
Farvningen med Kobberforilte indtræder den Mærke-
lighed, at Glasset, efterat det er bleven afkjølet lang-
somt, er aldeles farveløst, og først faaer sin smukke
rubinrøde Farve ved atter at opvarmes, dog ikke til be-
gyndende Smeltning. Dette Forhold er os endnu ufor-
klarligt, og det er ikke den eneste Eiendommelighed,
der møder os her ved Glassets Farvning. Under den
hele Operation er der saamange Hensyn at tage, og der
fremtræder af og til saadanne uforklarlige Forhold, at
den væsenlige Deel af Glasfarvningen har uddannet sig
paa praktisk Maade, idet Arbeideren møisommeligt har
prøvet sig frem, uden at Theorien der har kunnet give
ham væsenlige Vink.
G las malerierne, som pryde Middelalderens gothiske
Kirker og Klostre, ere dannede af forskjelligt farvede
Glasstykker, som ere bievne sammenføjede med Bly,
hvorrfor de nærmest maae kaldes Glasmosaiker. Denne
Kunst begyndte først ret at blomstre, da den gothiske
Spidsbuestiil afløste Rundbuestilen; thi istedetfor de
smaa runde Vinduer, som kun belyste Kirken sparsomt,
traadte nu de store Vinduer, som ofte udfylde hele
Mellemrummet mellem Pillerne fra Gulv til Tag. Lyset,
som kastedes ind gjennem disse, blev heived foi stærkt,
og Glasmalerierne, som man nu lod træds istsdetfoi de
ufarvede, gjennemsigtige Ruder, vare paa dobbelt Maade
kjærkomne, fordi de svækkede Lyset og tillige kunde give