Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

298 to glødende Plader af Krystalglas. Derved vil der blive et ganske tyndt Luftlag tilbage mellem Glasset og Gjen- standen, og det indfaldende Lys vil da kastes tilbage af den nedre Glasoverflade og derved give Metalglands, paa samme Maade som en Dugdraabe, der hviler paa et Blad. — I Filigranglasset seer man hvide eller for- skjelligt faivede Glastraade slynge sig imellem hinanden, men paa en fuldkomment regelmæssig Maade. Man dan- ner det ved at stille smaa Stænger af mat eller farvet Glas sammen til en Cylinder, som da trækkes ud til en støne Længde. Derved ville alle Dimensionerne formindskes i samme Forhold, og de matte eller farvede Glasstænger blive da til tynde parallele Traade, men naar man sam- tidigt med Trækningen snoer, vikle de sig i Spiral. Flere af disse massive Cylindre kunne nu stilles tæt op til hin- anden i en Kreds, saaat de danne en huul Cylinder, og ved igjen at snoe den hele samlede Cylinder kunde man faae de enkelte Spiraler igjen dreiede i Spiral om hele Cy- lindren. Indeni denne Cylinder kunde man skyde en endnu nundre Cylinder med modsat spiraldreiede-farvede Traade, hvorved de forskjeHige Traade vilde synes at krydse hinanden. — Glasmosaikerne eller de saakaldte Millefiori ere navnligt bekjendte fra de kugleformige, bøhmiske Brev- pressere, i Bunden af hvilke man finder farvede Mønstre paa en mat Grund. Mønstret er her dannet af lutter smaa, 2 til 4 Limer tykke Skiver, bestaaende af farvet Glas i en emailleagtig Masse. Skiverne ere dannede ved Sønder- skjæring af lange og tynde Stænger, der ere fremstillede ved at trække nogle korte og tykke ud i Længden. De omtalte Skiver kaldes Elementer. Vil man have Ele- menter bestaaende af en mat Kjerne med omgivende gule og blaa Ringe, begynder man med en kort og tyk Stang af mælkehvidt Glas, dypper den først i guult, der- paa i blaat Glas, trækker den ud til den fornødne Længde og Tyndhed og skjærer den derpaa i Stykker.