Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
301
I Begyndelsen af denne Skildring blev det omtalt,
at Kalken i Glasset gjorde det liaardere og bedre istand
til at modstaae Fugtighed. En Glassort, som aldeles
ikke indeholder Kalk eller Stoffer, som kunne erstatte
den, som Blyilte, Leerjord, maa derfor besidde disse
Egenskaber i ringe Grad, og dette er ogsaa Tilfældet
med det saakaldte Van dglas, som er en Forbindelse af
Kiselsyre med Kali eller Natron. Det er særdeles blødt og
opløseligt i Vand, med hvilket det alt efter sin Mængde
danner en mere eller mindre sirupagtig Opløsning. Man
faaer det som en glasagtig Masse ved at sammensmelte
Qvarts (Kiselsyre) med kulsuurt Natron og Kul, der reducerer
Kulsyren til Kulilte, der gaaer bort i Luftform, som en Opløs-
ning derimod ved at koge pulveriserede Flintestene (lige-
ledes Kiselsyre) med Kalilud eller Natronlud under høit Tryk
(6 til 8 Atmosphærer) i en Kjedel, og paa samme Maade
ved Kogning under almindeligt Lufttryk, naar man erstat-
ter Flintestenene med den saakaldte Infusoriekisel, der
er de af afdøde Infusorier efterladte Kiselskaller. Vand-
glasset, som er en kun 40 Aar gammel Opfindelse, har
hidtil hævdet sin Plads godt, idet det har faaet An-
vendelse i nicin^e Grene Industiien. Dlivc biændbciiø
Gjenstande, som Træ, Papir, Linned, bemalede eller gjen-
.nemtrukne dermed, beskyttes de mod Antændelse, og
selv udsatte for en stærk Varme forkulles de kun, men
brænde ikke i Flamme. Luftarterne kunne nemlig vel,
skjøndt med Vanskelighed, udvikle sig, men det ikke
flygtige Kulstof bliver ikke angrebet, fordi det ved Vand-
glaslaget beskyttes mod Iltens Paavirkning, hvorved en
Forbrænding bliver umulig. Som Liim tjener det til
Sammenføining af Glas, Porcelain og Gips, idet det efter
at være indtørret hænger ved disse Gjenstandes Over-
flade med stor Kraft. Bragt i Berøring med porøse Legemer
som Kridt eller Kalksteen indsuges det øieblikkeligt og giver
dem megen Haardhed og Styrke, uden at der finder nogen