Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
301 I Begyndelsen af denne Skildring blev det omtalt, at Kalken i Glasset gjorde det liaardere og bedre istand til at modstaae Fugtighed. En Glassort, som aldeles ikke indeholder Kalk eller Stoffer, som kunne erstatte den, som Blyilte, Leerjord, maa derfor besidde disse Egenskaber i ringe Grad, og dette er ogsaa Tilfældet med det saakaldte Van dglas, som er en Forbindelse af Kiselsyre med Kali eller Natron. Det er særdeles blødt og opløseligt i Vand, med hvilket det alt efter sin Mængde danner en mere eller mindre sirupagtig Opløsning. Man faaer det som en glasagtig Masse ved at sammensmelte Qvarts (Kiselsyre) med kulsuurt Natron og Kul, der reducerer Kulsyren til Kulilte, der gaaer bort i Luftform, som en Opløs- ning derimod ved at koge pulveriserede Flintestene (lige- ledes Kiselsyre) med Kalilud eller Natronlud under høit Tryk (6 til 8 Atmosphærer) i en Kjedel, og paa samme Maade ved Kogning under almindeligt Lufttryk, naar man erstat- ter Flintestenene med den saakaldte Infusoriekisel, der er de af afdøde Infusorier efterladte Kiselskaller. Vand- glasset, som er en kun 40 Aar gammel Opfindelse, har hidtil hævdet sin Plads godt, idet det har faaet An- vendelse i nicin^e Grene Industiien. Dlivc biændbciiø Gjenstande, som Træ, Papir, Linned, bemalede eller gjen- .nemtrukne dermed, beskyttes de mod Antændelse, og selv udsatte for en stærk Varme forkulles de kun, men brænde ikke i Flamme. Luftarterne kunne nemlig vel, skjøndt med Vanskelighed, udvikle sig, men det ikke flygtige Kulstof bliver ikke angrebet, fordi det ved Vand- glaslaget beskyttes mod Iltens Paavirkning, hvorved en Forbrænding bliver umulig. Som Liim tjener det til Sammenføining af Glas, Porcelain og Gips, idet det efter at være indtørret hænger ved disse Gjenstandes Over- flade med stor Kraft. Bragt i Berøring med porøse Legemer som Kridt eller Kalksteen indsuges det øieblikkeligt og giver dem megen Haardhed og Styrke, uden at der finder nogen