Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

336 iforveien har været dyppet i Vand, skydes henover et Brædt, som en Haandlanger holder under, og løftes af, for atter at benyttes. De vaade Stene lægges da først fladt paa Jorden, senere paa Kant, og, naar de have opnaaet tilstrækkelig Fasthed, stables de over hverandre for paa denne Maade at tørres. Den lufttørrede Steen skal nu brændes. Ovnen til dette Brug er i Almindelig- hed kun et fiirkantet Rum, dannet af fire tykke Mure; det er aabent foroven, men forneden er der paatvers op- muret flere parallele Canaler, for Enden af hvilke Ild- stederne befinde sig. Canalerne ere hvælvede og Hvæl- vingerne gjennembrudte med visse Mellemrum, og gjennem de derved dannede Aabninger trænger Flammen ind i Rummet. Stenene fyldes i gjennem en stor Aabning i Sidemurene, som bagefter mures til, og de stables korsviis, saaat der bliver tilstrækkelig Aabning for det varme Lufttræk, op til en stor Høide, ofte betydeligt høiere end selve Murene. Det hele er endeligt over- bygget med et spidst Tagværk. Man begynder med en svag Ild, fyrer derpaa stærkere og stærkere, indtil ogsaa de øverste Stene ere glødende, hvorpaa Uden dæmpes og Stenene henstaae til Afkjøling for at tages ud igjen. Som vi have seet, foregaaer Strygningen af Stenene ved Haandkraft, men den Bestræbelse, som vor Tid har efter saa meget som muligt at lade Maskiner erstatte Mennesker, har ogsaa yttret sig her. ere lier ikke meget gunstige for denne Anvendelse. flink Arbeider kan nemlig dagligt levere omtrent 7000 Steen i Gjennenisnit; en Maskine, som med Fordeel skulde erstatte Strygningen, maatte kunne levere en langt større Mængde, hvis Udgifterne til Anskaffel- sen, Reparationer, Heste eller Dampmaskiner til dens Bevægelse skulde dækkes saaledes, at Foretagen- det blev fordeelagtigt; tillige maatte den arbeide uaf- brudt, da den repræsenterer en Capital, som dag- Men Forholdene En 1 9».