Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
blive blot Kapslerne brændte, i den mellemste skeer den
første Glødning af uglaserede Varer, i den nederste ud-
føres den sidste Glødning, den saakaldte Glatbrænding af
de glaserede eller, hvis man ønsker Biscuit, af de ugla-
serede Varer. I de enkelte Etager indsættes Varerne
gjennem Aabninger, som mures til bagefter, idet man
kun sparer smaa Huller, gjennem hvilke man kan ud-
tage særegne Prøver, efter hvis Beskaffenhed Bræn-
dingens Gang iagttages og reguleres.
Porcelainet decoreres ved Maling og Forgyldning.
Farverne ere de samme, som anvendes ved Glasmaleriet,
og bestaae af farvede Glasarter, som dannes ved Sammen-
smeltning af et ufarvet Blyglas med forskjellige Metal-
ilter. De maae eftei’ Smeltningen paa PorceJainsmassen,
den saakaldte Indbrænding, hefte fast paa denne, have
et glasagtigt Udseende og ikke forandres ved eller an-
gribes af de forskjellige Stoffer, som Brugen af Porce-
lainet maatte bringe dem i Berøring med. Nogle af dem
kunne taale Porcelainsovnens Varme uden at forflygtiges
eller tabe deres Farve, og kunne derfor anbringes paa
Gjenstanden, førend Glasuren er brændt paa, idet de enten
males med en Pensel under Glasuren paa den porøse
Masse eller blandes med Glasuren, saaat de indsuges med
denne af Gjenstanden og hæfte sig paa den. I begge
disse Tilfælde falder Indbrændingen af Farverne sammen
med Glatbrændingen, som smelter Glasuren og brænder
Gjenstanden færdig. Meget ofte bruger man imidlertid i
Porcelainsfabrikationen at anbringe Farverne ovenpaa den
indbrændte Glasur, hvorpaa man underkaster Porcelai-
net en ligesaa stærk Hede som ved Glatbrændingen.
Derved vil Glasuren smelte paany og smelte sammen
med Farverne, som altsaa faae Glasurens Glands og
Haardhed. Det er imidlertid en stor Ulempe, at Gjen-
standen ved denne Fremgangsmaade skal underkastes
endnu en Glødning, fordi hver Brænding uundgaaeligt