Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
474 saadan Længde, at Cylindren ved Omdreiningen passerer deres Mellemrum. Bomulden, som indlades i Mellemrum- met mellem Cylinder og Kasse, vil løsnes, idet den deels rives med af Tænderne paa Cylindren, som løber flere hundrede Gange rundt i Minuten, deels holdes tilbage af de faste Tænder paa Kassen. Derved ville de for- skjellige grove Indblandinger blottes og falde ned gjen- nem en Rist eller et Gitter, som udgjør den nederste Deel af den omgivende Kasse. Bomulden, som kastes ud til den ene Side, indeholder endnu meget flint og let Smuds, hvorfor den renses paa Slagmaskinen, hvor en fiir- kantet Ramme med stor Hastighed dreier sig rundt indeni en Cylinder tæt op ad dennes indre Omkreds. Bomulden føres som et bredt Baand ved Hjælp af et Par Valser ind i Cylinderen, men modtager her det ene Slag efter det andet af Rammen, som dreier sig henved 2000 Gange rundt i Minuten. Herved løsnes Bomulden endnu fuldstændigere, det mindre fine Snavs falder gjennem et Git- ter underneden, Resten bortføres af Luftstrømmen og fjer- nes heelt ved Hjælp af et særeget Blæseapparat ligesom i en Kornrensemaskine. Efterat Bomulden endnu en- gang er bleven behandlet i en lignende Maskine, er Rensningen iværksat. Man har den da som et bredt Baand, Vat, der dannes derved, at man leder Bomulden ind mellem to Cylindre, som sammentrykke Bomulden og give det derved dannede Baand en vis Bredde. Som Bomulden kommer fra disse Maskiner, ligge de enkelte Traade viklede mellem hverandre uden nogen- somhelst regelmæssig Ordning. Det vil indsees, at saa- dan Bomuld ikke kan spindes. Hertil udfordres, at de enkelte Traade ligge parallele, forat de kunne glide forbi hverandre og give efter for et Træk efter Længden, og at Bomulden fremtræder i Form af et Baand, som overalt er lige tykt og altsaa ved Snoning kan give en overalt lige tyk Traad. Det Første opnaaes ved