Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
Undertiden erstattes det nysbeskrevne Apparat af et
zigzag- eller slangeformet Rør, om hvilket Flammen paa
Ildstedet spiller. Idet man lader kold Luft træde gjennem
den ene Aabning af Røret, opvarmes den og bringes der-
ved til at gjennemstrømme det hele Rør, hvorved Op-
varmningen bliver endnu stærkere. Gjennem den anden
Ende af Røret stiger den varme Luft tilveirs i Bygningen.
Ovnen maa ikke opvarmes saa stærkt, at Luften
bliver hvad man kalder forbrændt derved, at de organiske
Dele, som den altid indeholder, decomponeres og udvikle
ilde Lugt. Dens Størrelse maa rette sig efter de Rum,
som skulle opvarmes, idet man regner, at 1 Qvadratfods
Overflade kan opvarme 800 — 1000 Cubikfod Luft. Rø-
rene, som lede den varme Luft, ere af brændt Leer eller
Jernblik og udmunde i Væggen i nogen Afstand fra Gulvet
med en Aabning, som efter Behag kan aabnes eller lukkes.
Luften i Stuen maa give Plads for den indtrædende varme
Luft ved at undvige gjennem Dør- og Vinduessprækkei-, ad
Trækruder og Ventiler eller gjennem Aabninger i Gulvet,
som staae i Forbindelse med Skorstenen.
Den hele Methode maa ansees for economist, fordi
man faaer omtrent £ af Brændselets hele Nyttevirkning,
og tillige for sund, da der bestandigt strømmer frisk Luft
ind, som tillige er varm. Klagerne over Luftens Tørhed
ere næppe begrundede, da den friske Luft altid maa føre
en tilstrækkelig Mængde Vanddampe med sig. Tillige
hindrer denne Methode ganske Træk ind gjennem Vinduer
og andre Utætheder, da Luftens Bevægelse netop fore-
gaaer den modsatte Vei.
De Principer, hvorpaa Opvarmningen med Damp
beroer, ere allerede berørte i det forrige Afsnit om Varmen.
En vis Mængde Damp repræsenterer nemlig en større Mængde
Varme end den samme Mængde- Vand til samme Tem-
peratur, fordi Dampene ved deres Fortætning til Vand
afgive deres hele bundne Varme, som beløber sig til 536