Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
37 Undertiden erstattes det nysbeskrevne Apparat af et zigzag- eller slangeformet Rør, om hvilket Flammen paa Ildstedet spiller. Idet man lader kold Luft træde gjennem den ene Aabning af Røret, opvarmes den og bringes der- ved til at gjennemstrømme det hele Rør, hvorved Op- varmningen bliver endnu stærkere. Gjennem den anden Ende af Røret stiger den varme Luft tilveirs i Bygningen. Ovnen maa ikke opvarmes saa stærkt, at Luften bliver hvad man kalder forbrændt derved, at de organiske Dele, som den altid indeholder, decomponeres og udvikle ilde Lugt. Dens Størrelse maa rette sig efter de Rum, som skulle opvarmes, idet man regner, at 1 Qvadratfods Overflade kan opvarme 800 — 1000 Cubikfod Luft. Rø- rene, som lede den varme Luft, ere af brændt Leer eller Jernblik og udmunde i Væggen i nogen Afstand fra Gulvet med en Aabning, som efter Behag kan aabnes eller lukkes. Luften i Stuen maa give Plads for den indtrædende varme Luft ved at undvige gjennem Dør- og Vinduessprækkei-, ad Trækruder og Ventiler eller gjennem Aabninger i Gulvet, som staae i Forbindelse med Skorstenen. Den hele Methode maa ansees for economist, fordi man faaer omtrent £ af Brændselets hele Nyttevirkning, og tillige for sund, da der bestandigt strømmer frisk Luft ind, som tillige er varm. Klagerne over Luftens Tørhed ere næppe begrundede, da den friske Luft altid maa føre en tilstrækkelig Mængde Vanddampe med sig. Tillige hindrer denne Methode ganske Træk ind gjennem Vinduer og andre Utætheder, da Luftens Bevægelse netop fore- gaaer den modsatte Vei. De Principer, hvorpaa Opvarmningen med Damp beroer, ere allerede berørte i det forrige Afsnit om Varmen. En vis Mængde Damp repræsenterer nemlig en større Mængde Varme end den samme Mængde- Vand til samme Tem- peratur, fordi Dampene ved deres Fortætning til Vand afgive deres hele bundne Varme, som beløber sig til 536