Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

498 naturligt støtter sig til den indenlandske Faareavl, der imidlertid for største Delen kun giver en grov, kort og stiv Uld. I Aaret 1838 fandtes i Kongeriget 1165000 Faar og Lam, og hvert Faar antoges at give i Gjennemsnit 3 Pund Uld aarligt. Til samme Tid fandtes Huusflids- vævenes Antal at være paa Landet 17 403, i Kjøb- stæderne 859, ialt 18262 Stykker eller næsten | af alle Væves Antal. De vare imidlertid meget ulige fordeelte, idet Bornholm havde en Huusflidsvæv for hveranden Fa- milie, Jylland for hver 9de, Lolland kun for hver 77de, og imellem de to sidstnævnte Provindser laae Sjælland, Langeland og Fyen i nedadgaaende Række. Paa Vævene forarbeides ikke blot reent uldne Varer (Vadmel) og reent linnede Varer (Lærred), men ogsaa blandede, det saakaldte Hvergarn eller Hverkengarn med Kjede af Hør og Islet af Uld, som nu ogsaa fabrikeres i Fabrikerne med Bomuld istedetfor Hør. For Øieblikket er Huus- fliden sikkert i Tilbagegang, idet Almuen mere og mere klæder sig i de billige Bomuldstøier og sælger Ulden. Strikning af Uld eller den saakaldte Uldbinding trives endnu stærkt paa de jydske Heder, navnligt i Hammerum Herred i Ringkjøbing Amt og Lysgaard Herred i Viborg Amt, og hvor denne Huusindustri finder Sted, deeltage begge Kjøn deri. Der leveres især Strømper, Vanter, Trøier og Beenklæder, som tildeels afsættes udenfor Landet, og man regner, at paa denne Maade omtrent 300000 Pund Hedeuld aarligt forarbeides. Blandt alle Beklædningsstoffer bærer sikkert Silken Prisen, fordi Skjønlied og Styrke i en sjelden Grad her ere forenede. Med Hensyn til Fabrikationsmaaden ad- skiller den sig fra de andre Trevlestoffer ved allerede som Raaproduct at være tilstede som en lang Traad, saaat Spindingen falder bort. Den raae Silketraad skyl- des nemlig den saakaldte Silkeorm, som deraf har dan- net sig et Hylster, hvori den hvilende undergaaer en