Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

40 Side. Den hele Vandmasse i Røret vil altsaa, saalænge Opvarmningen vedvarer, være i en uafbrudt Circulation. Principet kan anvendes paa to forskjellige Maader, idet man enten udfører det med Lavtryk eller Høitryk. Det maa nemlig erindres, at Vand i et aabent Kar kun kan opvarmes til en vis Temperatur, afhængigt af det Tryk, som hviler paa Vædskeoverfladen. Dette Maximum af Temperatur er Kogepunktet. Forøges Trykket ved at sammenpresse Luften over Vandet eller ved at hindre Dampen i at undslippe, da stiger Kogepunktet; formind- skes Trykket ved Fortynding af Luften, daler Koge- punktet. Af denne Grund er Kogepunktet høiere ved Havet end paa høie Bjerge, fordi paa disse Atmosphæren ikke er saa høi, altsaa trykker mindre. De forskjellige Vædskedele i et Kar, som er fyldt til en vis Høide, ere ikke underkastede samme Tryk; i Overfladen bære de kun Atmosphærens, men ved Bunden tillige Trykket af alle de ovenover hvilende Vædskedele, altsaa af den hele Vædskesøile. Fra Bunden opad aftager altsaa det paa Vædskedelene hvilende Tryk, derfor ogsaa de tilsvarende Kogepunkter, hvilket kan sees ved at an- bringe Thermometre i forskjellige Høider. Ved en Dybde af 33 Fod, som svarer til Atmosphærens Tryk vilde Til- væxten i Temperatur være 21°. Bragtes en saadan Vædskemasse i Kog, vilde man ogsaa see, at de Damp- bobler, som danne sig paa Bunden, blive større, efter- haanden som de stige, fordi de udvide sig ved det mindre Tryk. Tillige bidrage de ved den Varme, som de uaf- brudt afgive, til yderligere Dampdannelse af det Vand, hvor- igjennem de bevæge sig. Trykket, som Vædskesøilen ud- øver, er uafhængigt af dennes Gjennemsnit og afhænger kun af dens lodrette Høide; den samme Forøgelse i Tryk faaes altsaa ved i Laaget af et Kar vandtæt at fæste et lodret opstigende aabent Rør, som fyldes til den be- stemte Høide med Vand.