Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Plader S (idet de to Skodder K maae tænkes borte). Men en Deel af Pladerne S er dannet af et Metalnet, som vil holde Kludene tilbage, men lader det smudsige Vand løbe igjennem ned i det trekantede Rum (U), hvorfra det løber bort gjennem et Hør (G), medens reent Vand Jedes til andetsteds i Kassen. Vaskningen udføres til- lige ved en Tromle (E')> dannet af Metalnet og som be- væger sig noget ned i Vandet, som den sidste Figur viser, hvorved den tillader det smudsige Vand at trænge ind i Tromlen, hvorfra det skaffes bort, medens Kludene holdes tilbage. Er Vaskningen nu udført tilstrækkeligt, skydes Skodderne K for, hvorved altsaa Vandet hindres i at løbe fra. Samtidigt sænkes Axen for Cylindren noget, hvorved Afstanden mellem de faste Knivblade i Grundværket og de bevægede paa Cylindren bliver mindre, saaat de passerende Klude slides stærkere. Denne Afstand formindskes bestandigt indtil Kludene ere bievne tilstrækkeligt behandlede paa denne Hol- lænder og ere bievne til grovere Papirmasse, det saa- kaidte Halvtøi. Dette behandles igjen paa en anden Hollænder, der afleverer det i endnu finere Tilstand som saakaldet Heeltøi. Som saadant ere Kludene opløste i deres enkelte Trevler, der ere fiint og eensformigt for- deelte i Vandet. Meldes dette paa en hin Metalsigte til en vis Høide, vil Vandet løbe fra; de fine Trevler ville synke tilbunds og leire sig paakryds og paatvers af hin- anden. De frembyde derfor saamange Berøringspunkter med hverandre, at de tynde Blade ved at tørres og pres- ses faae en betydelig Sammenhængskraft og altsaa Styrke. Tidligere blev Papiret formet med Haanden og kald- tes da Bøttepapir. Arbeideren havde en Ramme, hvis Bund var dannet af en Metalsigte, og saa stor som et Ark Papir, medens Rammens Høide rettede sig efter Papirets Tykkelse. Denne fyldte han i en Bøtte (hvoraf Papiret fik sit Navn), hvor Papirmassen (Heeltøiet)