Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

519 phænomen, som maaskee mægtigere end noget andet taler til Mennesket, skyldes Elektriciteten, at Lynilden er en elektrisk Gnist, og at Tordenen er den Larm, som Gni- sten ved sin Bevægelse gjennem Luften foraarsager. Udvik- lingen skred frem, og næppe har nogen Green af Natur- forskningen i lige Tidsrum modtaget saa mange Berigelser. Nye Fremstillingsmaader for Elektriciteten bragtes for Dagens Lys, Lovene for dens Virkninger bleve fastsatte, og dens Forhold til Magnetismen blev opdaget. Og disse Opdagelser, som hver for sig vare af stor Betydning for Videnskaben, skulde faae en tilsvarende i det virkelige Liv og frembringe Resultater, om hvis Mulighed man i sin Tid vilde have tvivlet. Galvanoplastiken var allerede et stort Resultat,' men den træder aldeles i Skyggen lige- overfor den elektriske Telegraphs forbausende Virkninger. Magnetisme. Egenskaberne ved Magnetstenen, der har faaet sit Navn efter sit første Findested, kunne overføres baade paa Jern og paa Staal; men medens førstnævnte Legeme kun bliver magnetisk, saalænge det er i Berøring med eller i tilstrækkelig Nærhed af Magnetstenen, kan der meddeles Staalet blivende magnetiske Egenskaber. Lovene for Magnetismen kunne derfor ogsaa studeres ved saa- danne kunstige Staalmagneter, som man tilmed med Let- hed kan give en hvilkensomhelst Form, der bedst passer for Øiemedet. En saadan kunstig Magnet er Compas- naalen og den hesteskoformede Magnet, der gaaer saa almindeligt i Handelen. Denne sidste kunne vi da be- nytte til at gjøre en Strikkepind magnetisk. Med den ene Arm stryger man Strikkepinden fra Midten og til den ene Ende gjentagne Gange, idet man hver Gang løfter Magneten af fra Enden af Strikkepinden og sætter den paa paa Midten; derpaa foretager man den samme Opera-