Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
529
hvor Polarlyset er synligt; heelt nede i Italien har
Magnetnaalens Uro forkyndt Iagttageren Tilstedeværelsen
af et Nordlys, som han ikke kunde see.
Ved mangeaarige talrige Iagttagelser er det bleven
godtgjort, at Aarsagen til de periodiske Forandringer i
Jordniagnetismens Styrke og i den Retning-, hvori den
paavirker Magnetnaalen, maa søges udenfor Jorden, og
navnligt i Solen. Som vi have seet, omfatte Magnet-
naalens periodiske Svingninger et Døgn, som er den
Tid, hvori Jorden dreier sig om sin Axe og efterhaanden
vender alle Punkter af sin Omkreds mod Solen. Størrel-
sen af de daglige Svingninger forandrer sig fremdeles i
Aarets Løb, er størst om Sommeren, mindst om Vin-
teren; men i Løbet af et Aar fuldfører Jorden sin Be-
vægelse omkring Solen, idet den snart befinder sig i
større, snart i mindre Afstand fra dette Himmellegeme.
Man er naaet et Skridt videre, idet man tillige ved Iagt-
tagelser, fortsatte gjennem flere Aar, har fundet, at Stør-
relsen af Magnetnaalens daglige Udsving, naar man tager
en Gjennemsnitsstørrelse for alle Dage i Aaret, forandrer
sig fra Aar til Aar, saaledes at den voxer i omtrent 5
Aar og aftager i de paafølgende 5, saaat altsaa den
periodiske Forandring varer 10 Aar, Men gjennem ved-
holdende Iagttagelse af Solens Overflade har det viist
sig, at Antallet af de mørke Pletter, hvormed den er be-
dækket, ligeledes forandrer sig periodisk i Løbet af 10
Aar, og det saaledes, at Aaret med det største Antal
Solpletter falder sammen med Aaret for de største dag-
lige Forandringer i Magnetnaalens Svingninger, og om-
vendt. Dermed er det altsaa viist, at bestemte Foran-
dringer i Jordmagnetismen ere ledsagede af tilsvarende
physiske paa Solens Overflade, og Alt synes saaledes at
berettige os til døn Iagttagelse, at de to Pliænoniencr
forholde sig til hinanden som Aarsag til Virkning.
34