Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
529 hvor Polarlyset er synligt; heelt nede i Italien har Magnetnaalens Uro forkyndt Iagttageren Tilstedeværelsen af et Nordlys, som han ikke kunde see. Ved mangeaarige talrige Iagttagelser er det bleven godtgjort, at Aarsagen til de periodiske Forandringer i Jordniagnetismens Styrke og i den Retning-, hvori den paavirker Magnetnaalen, maa søges udenfor Jorden, og navnligt i Solen. Som vi have seet, omfatte Magnet- naalens periodiske Svingninger et Døgn, som er den Tid, hvori Jorden dreier sig om sin Axe og efterhaanden vender alle Punkter af sin Omkreds mod Solen. Størrel- sen af de daglige Svingninger forandrer sig fremdeles i Aarets Løb, er størst om Sommeren, mindst om Vin- teren; men i Løbet af et Aar fuldfører Jorden sin Be- vægelse omkring Solen, idet den snart befinder sig i større, snart i mindre Afstand fra dette Himmellegeme. Man er naaet et Skridt videre, idet man tillige ved Iagt- tagelser, fortsatte gjennem flere Aar, har fundet, at Stør- relsen af Magnetnaalens daglige Udsving, naar man tager en Gjennemsnitsstørrelse for alle Dage i Aaret, forandrer sig fra Aar til Aar, saaledes at den voxer i omtrent 5 Aar og aftager i de paafølgende 5, saaat altsaa den periodiske Forandring varer 10 Aar, Men gjennem ved- holdende Iagttagelse af Solens Overflade har det viist sig, at Antallet af de mørke Pletter, hvormed den er be- dækket, ligeledes forandrer sig periodisk i Løbet af 10 Aar, og det saaledes, at Aaret med det største Antal Solpletter falder sammen med Aaret for de største dag- lige Forandringer i Magnetnaalens Svingninger, og om- vendt. Dermed er det altsaa viist, at bestemte Foran- dringer i Jordmagnetismen ere ledsagede af tilsvarende physiske paa Solens Overflade, og Alt synes saaledes at berettige os til døn Iagttagelse, at de to Pliænoniencr forholde sig til hinanden som Aarsag til Virkning. 34