Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
555
Titelvignetterne paa de meget udbredte illustrerede Blade
(f. Ex. Punch og Illustrated London News), hvor der i
Løbet af Aaret tages flere Millioner Aftryk. Det op-
rindelige Træsnit bliver lier urørt og benyttes kun, naar
Copien i Kobber efter fire eller fem Millioner Aftryk er
bleven ubrugelig. — Man har ogsaa fundet en Fremgangs-
maade, hvorved Træskjærerens Arbeide bliver ganske
overflødigt. Kunstneren benytter nemlig en Kobberplade,
som han overtrækker med en Blanding af Beeg, Vox og
Spermacet, der smeltes saaledes, at det danner et lige
tykt Lag. Med en Naal danner lian da Tegningen al-
deles, som den skal see ud, idet han bortskraber det bløde
Lag heelt ned til Kobberpladen. Er dette skeet, gnides
den øvrige Plade ind med Blyant, idet man vel vogter sig
for, at noget kommer ned i Linierne, som derved vilde
blive mindre skarpe. Bagsiden og Kanterne af Pladen be-
dækkes fuldstændigt med Vox, og Pladen anbringes som
negativ Pol i en Kobberopløsning. Efter nogen Tids Forløb
har man en Slags Afstøbning af Tegningen, hvor den
fremtræder med ophøiede Linier; man løsner den da af,
styrker den paa Bagsiden ved at udstøbe et Lag af Bog-
trykkermetal, som atter befæstes paa en Træplade, og
Tegningen gaaes da blot efter med et Instrument, forat
mulige Feil kunne rettes.
Raderinger i Kobber udførtes tidligere altid paa den
Maade, at den glatte Kobberplade ved Gnidning blev
jevnt bedækket med en saakaldet Ætsegrund, bestaaende
af Vox og Asphalt, som blev sværtet paa Overfladen med
Sod; Tegningen overførtes da paa Ætsegrunden ved Cal-
quering. Derpaa fjernede Kunstneren Ætsegrunden med
en Naal paa de Steder, hvor Tegningens Linier skulde
være, saaat Kobberpladen der blev blottet, og heldte
fortyndet Skedevand (Salpetersyre) paa Pladen. Det
fritliggende Kobber opløstes da af Syren og Linierne
ætsedes derved ned i Pladen. Denne Ætsning har man