Den elektriske Telegraph.
Der er sikkert faa af den nyere Tids Opfindelser, der
forekomme den Uindviede saa gaadefulde som den elek-
triske Telegraph, og dog er Principet saa simpelt og
klart. Fra eet Sted sendes gjennem en Metaltraad, som
er adskilt fra Jorden ved slette Ledere, en galvanisk
Strøm til et andet Sted. Her ledes Strømmen i mange
Vindinger omkring en Cylinder af blødt Jern, som der-
ved bliver magnetisk og tiltrækker et Anker, der dreier
sig om en fast Axe gjennem Midten. En Stift, som er
befæstet i Ankerets modsatte Ende, vil da slaae ind imod
en Papirstrimmel, som med jevn Hastighed bevæges henover
Stiften; derved faaer Papirstrimlen et Mærke. Jo længere
Strømmen varer, desto længere bliver Mærket, og Tele-'
graphisten kan da ved at afbryde og slutte Strømmen
lade korte og lange Mærker vexle efter Behag. Er det
na vedtaget, at hvert Bogstav skal gjengives ved en vis
Combination af lange og korte Mærker, kunne altsaa de
afsatte Mærker paa Papiret læses som Skrift.
Til en fuldstændig Telegraphforbindelse mellem to
Steder udfordres der som Følge deraf Apparater til at
fremkalde Strømmen, en isoleret Leder til at forplante
Strømmen mellem Stederne og Apparater, bestemte deels
til at modtage Tegnene fra det andet Sted og til at af-
sende saadanne.