Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
562
Pælen, altsaa ogsaa fra Jorden, da ellers Strømmen vilde
sprede sig i denne, førend den naaede den fjernere Sta-
tion. Porcelainet har Form af en nedadvendt Klokke,
som er befæstet paa Pælen, og Traaden hviler da enten
oven i et Indsnit i Klokken eller paa en Jernkrog,
som er skruet fast indeni Porcelainsklokken. Traaden
hænger da i en svagt krummet Bue fra Stang til
Stang og strammes paa enkelte særligt dertil ind-
rettede Pæle, hvor man da ofte seer Traaden danne en
Sløife. Men trods denne Isolering finder dog altid en
mindre Deel af Strømmen Vei ned gjennem Pælen, fordi
det ikke kan undgaaes, at Klokken udvendigt i stærkt
taaget Veir eller naar Duggen falder bedækker sig med
et Lag af Fugtighed, som leder Elektriciteten, ligesom
ogsaa Spindevæv spænde deres Net ud mellem Klokke
og Stang. Til denne Ulempe kommer endvidere, at
Luftledningerne ere langt mere udsatte for Beskadigel-
ser, men rigtignok ogsaa lettere kunne udbedres. Storme
kunne styrte Pælene om og strække Traadene, saaat de
næsten hænge ned til Jorden. Ligeledes er det indtruffet
(paa Vestskysten af Jylland), at Traaden ved et Isslag er
bleven bedækket med en 3 Tommer tyk Isskorpe, hvor-
ved den fik en saadan Vægt, at de Jernarme, hvorpaa
Klokkerne vare befæstede, knækkede af paa en stor
Længde, og selve Traaden flere Steder sprængtes. Til-
lige blive de langt mere end de underjordiske paavirkede
af den atmosphæriske Elektricitet, som ofte gjør al Tele-
graphering umulig, idet den fremkalder Strømme i Led-
ningen, som ere stærkere end de, hvormed der telegra-
pheres. I Tordenveir slaaer Lynet ofte ned i disse
Ledninger, og hvis det ikke smelter dem og sprænger
Pælene og gjennem dem søger ned i Jorden, kan det
naae Stationerne og der ødelægge Apparaterne og dræbe
Personalet. Anvendes Luftledninger, maa man der-
for paa selve Stationerne have saakaldte Lynafledere,