Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

563 som bevirke, at Lynet, der er en elektrisk Gnist, ikke kommer til at gjennemløbe Stationens Apparater, men fra Ledningstraaden ledes umiddelbart ned i Jorden. Faren ved Lynslag undgaaes ved de underjordiske Ledninger, fordi Nedslaget træffer Jorden, som er en god Leder, førend Traaden. En anden Ulempe er den store Bekostning ved Fornyelsen af Stængerne, som efter 5—6 Aar ere saa raadne, at de maae erstattes. Nu gjennemtrænger man dem med Kobbervitriol, som driver de gjæringsdygtige Plantesafter ud foran sig. Derved blive de istand til langt bedre at modstaae Forraadnelsen, saaat de første Stænger, som bleve behandlede paa denne Maade i 1848, staae endnu. De undersøiske Ledninger ere construerede i Over- eensstemmelse med de underjordiske, idet de bestaae af en indre Leder eller Samling af Ledere, omgivet af et iso- lerende og af et beskyttende Lag. Det store transatlan- tiske Toug bestod saaledes inderst af 7 tynde til en Snor sammentvundne Kobbertraade, omgiven af flere Lag af Guttapercha, som atter vare bedækkede af et Hylster af tjæret Hamp. Det Hele var endeligt spiralformigt be- viklet med 18 Jerntouge, hvert dannet ved Sammen- snoning af 7 tynde Jerntraade. Efter dette Princip con- strueres ogsaa de nyere Touge, i hvilke man dog under- tiden anvender flere med Guttapercha bedækkede Kobber- snore, som adskilt fra hverandre ligge omgivne af det tælles Guttaperchahylster. Ligeledes anvendes ogsaa istedetfor de omgivende Jerntouge, som ere dannede ved Snoning, massive spiraldreiede Traade. Een Forbedring er der dog indført, at man nemlig udfylder Mellemrum- mene mellem den inderste Kobberleder og det omgivende Hylster, som og mellem de øvrige Hylstere, med en iso- lerende Composition, saaat der ingen Luft bliver tilbage. Naar da Touget sænkes ned i Dybet, forandrer det min- dre sit Rumfang under det der herskende umaadelige 36*