Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
584 anden Station vise Typerne som dannet af saadanne korte Tverlinier; men da Liniernes Afstand er saa ringe, ville de synes at være et fuldt Aftryk. Telegrammet faaes da trykt paa Strimlen med samme Skrift, som Typerne vilde give ved almindelig Trykning. Det er en Ulempe ved Bonellis Telegraph, at der skal benyttes fem Lednings- traade, medens Morses kun kræver een; men denne for- øgede Udgift kunde maaskee opveies ved andre Fordele. Saaledes telegrapherer den betydeligt hurtigere end den almindelige Morse-Telegraph, nemlig 250 Telegrammer i Timen, medens Morses kun kan besørge 15 Telegrammer. Tillige er det en Fordeel, at Telegrammerne kunne sæt- tes af een Telegraphist og expederes af en anden; thi strømme Telegrammerne raskere ind, end de kunne tele- grapheres, da kunne de dog ialfald sættes, og dette Ar- beide tager netop meest Tid Meest Opsigt har dog sikkert den af Abbed Caselli construerede saakaldte Pantelegraph gjort. Det er en elektrochemisk Telegraph ligesom Bonellis, men den giver en nøiagtig Copi af den Skrift, hvormed Originaltelegram- met er skrevet. Man bliver altsaa ved den istand til at gjenkjende Afsenderens Haandskrift, og derved blive Be- dragerier ved falsk Telegraphering vanskeliggjorte. Tele- grammet skrives paa Sølvpapir med Blæk og anbringes paa en Metalcylinder. En Stift bevæger sig i parallele Linier henover Sølvpapiret, og bevirker, at Strømmen sendes ud i Ledningen til den anden Station, saa- længe Stiften berører selve Skriften. Paa Modtagelses- stationen haves et tilsvarende Stykke præpareret Pa- pir, henover hvilket en Stift bevæger sig aldeles paa samme Maade, idet den begynder sin Bevægelse paa samme Punkt og bevæger sig med samme Hastighed. Igjennem Stiften træder Strømmen fra den anden Station ind i Papiret, hvor den chemiske Adskillelse bevirker en Farvning af Papiret paa Spidsens Vei, saalænge Strøm-