Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
584
anden Station vise Typerne som dannet af saadanne korte
Tverlinier; men da Liniernes Afstand er saa ringe, ville
de synes at være et fuldt Aftryk. Telegrammet faaes da
trykt paa Strimlen med samme Skrift, som Typerne vilde
give ved almindelig Trykning. Det er en Ulempe ved
Bonellis Telegraph, at der skal benyttes fem Lednings-
traade, medens Morses kun kræver een; men denne for-
øgede Udgift kunde maaskee opveies ved andre Fordele.
Saaledes telegrapherer den betydeligt hurtigere end den
almindelige Morse-Telegraph, nemlig 250 Telegrammer i
Timen, medens Morses kun kan besørge 15 Telegrammer.
Tillige er det en Fordeel, at Telegrammerne kunne sæt-
tes af een Telegraphist og expederes af en anden; thi
strømme Telegrammerne raskere ind, end de kunne tele-
grapheres, da kunne de dog ialfald sættes, og dette Ar-
beide tager netop meest Tid
Meest Opsigt har dog sikkert den af Abbed Caselli
construerede saakaldte Pantelegraph gjort. Det er en
elektrochemisk Telegraph ligesom Bonellis, men den giver
en nøiagtig Copi af den Skrift, hvormed Originaltelegram-
met er skrevet. Man bliver altsaa ved den istand til at
gjenkjende Afsenderens Haandskrift, og derved blive Be-
dragerier ved falsk Telegraphering vanskeliggjorte. Tele-
grammet skrives paa Sølvpapir med Blæk og anbringes
paa en Metalcylinder. En Stift bevæger sig i parallele
Linier henover Sølvpapiret, og bevirker, at Strømmen
sendes ud i Ledningen til den anden Station, saa-
længe Stiften berører selve Skriften. Paa Modtagelses-
stationen haves et tilsvarende Stykke præpareret Pa-
pir, henover hvilket en Stift bevæger sig aldeles paa
samme Maade, idet den begynder sin Bevægelse paa
samme Punkt og bevæger sig med samme Hastighed.
Igjennem Stiften træder Strømmen fra den anden Station
ind i Papiret, hvor den chemiske Adskillelse bevirker en
Farvning af Papiret paa Spidsens Vei, saalænge Strøm-