Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

587 vil derfra bruge omtrent 3.y Aar om at naae ned til os. Tænkte vi os, at dens Lys pludseligt udslukkedes, vilde de sidste Straaler, den udsendte, være den nævnte Tid om at naae til os, og vi vilde altsaa see denne Stjerne ly- sende paa Himlen 3^ Aar, efterat dens Lys var slukt. Paa samme Maade vilde vor Sol vedblive at lyse for os 8 Mi- nuter 1 Secund efter. De øvrige Fixstjerner maae antages at være endnu længere borte, i Afstande, som Lysstraalen vilde bruge Hundreder eller Tusinder af Aar om at tilbagelægge. Tænkte vi os, at Beboere paa fjerne Kloder kunde skjelne, hvad der foregaaer her paa Jorden, vilde de i dette Øieblik maaskee fra een Klode være Vidne til Kjøbenhavns Beleiring af Svenskerne for c. 200 Aar siden, paa en anden kunne følge Columbus paa lians Opdagelsestog over Verdenshavet, paa en tre- die see det gamle Rom blive opbygget. Thi Lysstraalerne her nede fra ville bruge ligesaa lang Tid om at naae til den fjerne Klode, som dennes Lysstraaler om at naae os. Et ikke lysende uigennemsigtigt Legeme, som be- lyses af et andet, kaster Skygge. Denne bestaaer af en saakaldet Kjerneskygge i Midten, som intet Lys mod- tager, omgivet, ligesom af en Kappe, af Halvskyggen, hvor Belysningen tiltager indenfra udad, fordi bestandigt større Dele af det lysende Legeme der blive synlige, altsaa lyse. Ere begge Legemer Kugler og det lysende Legeme størst, faaer Kjerneskyggen en begrændset Længde og Form af en Kegle, idet den aftager i Bredde, naar man fjerner sig fra Legemet, medens Halvskyggen spreder sig mere og mere. Dette er Tilfældet med Planeterne, som alle ere mindre end Solen. Det er Jordens Skygge, som for- mørker Maanen, medens vi paa den anden Side, saalænge den totale Solformørkelse varer, befinde os i Maanens Kjerneskygge, under den partielle i dens Halvskygge. Da Lyset spreder sig i alle Retninger, maa dets Styrke aftage, naar vi fjerne os fra Lyskilden. I en