Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

II Side Varmen anvendt som bevægende Kraft.........................61. Vandring gjennem et Maskinværksted. Hvem har opfundet Dampmaskinen? James Watt. Watts Damp- maskine. Lavtryksmaskine og Høitryksmaskine, deres Fordele og Mangler. Varmluftsmaskine. Lenoirs Gas- maskine. De i Dampmaskinen foregaaende Processer. Dampenes Spænding og Tæthed. Beregning af Damp- maskinens Arbeide, Hestekraft, Dampmaskinens Ufuld- kommenhed. Forholdet mellem Varme og mechanisk Kraft. Naturkræfternes gjensidige Forhold, deres Ufor- gængelighed. Strengt taget er der kun een Naturkraft. De chemiske Kræfter........................................85. Jorden et Chaos af de forskjelligste Stoffer. Disse kunne reduceres til et vist Antal Grundstoffer. Atomer. Mechanisk Blanding og chemisk Forening. Love for Dannelsen af chemiske Forbindelser. Æqvivalenttal. Tegnsprog. Grundstoffernes physiske Egenskaber. Me- taller og Metalloider. Disse to Klassers Charakteri- stik. Forbindelsernes Forhold til den elektriske Strøm. Varmen som Maal for den chemiske Tiltrækning. Metallerne i Almindelighed................................104. Deres Nytte for Mennesket. Forskjellige physiske Egenskaber og derved betingede Fordele. Legeringer. De let iltelige Metaller benyttes kun i deres For- bindelser. Malmene, deres Brydning og Behandling. De ædle Metaller.................................__ . . . . 115. Guld, Sølv og Platina. Guldets forskjellige Fore- komst. Guldvaskning og Amalgamation. Guldleierne i Californien, Australien og Siberien. Guldets Rens- ning. Sølvet. Dets Historie. Sølvets Metallurgi. Affi- nering ogQvartation. Karatering og Lødighed. Guldslag- ning. Forgyldning og Forsølvning. Guldets og Sølvets chemiske Egenskaber. Guld- og Sølvproductionen. Jern......................................................139. Dets Uerstattelighed. Jernmalme. Udsmeltning. Det graae og det hvide Støbejern. Smedejern, frem- stillet ved Friskning og Puddling; dets Egenskaber. Staal, fremstillet ved Cementering, Garvning og Frisk- ning. Støbestaal og Bessemerstaal. Staalets Egen- skaber. Damascenerstaal. Galvaniseret Jern. Jernets chemiske Forbindelser og deres Anvendelse. Jern- productionen.