Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

589 ling mod Øieaabningen modtager denne imidlertid Lys fra en større Overflade; sees derfor ikke Pladen stærkere lysende, maa den i denne skraae Retning udsende svagere Lys. Af den Grund sees saaledes en glødende Kugle lige stærkt lysende overalt, som om det var en lige stærkt lysende flad Skive, og deraf kunne vi om- vendt slutte os til, at Solen maa være lige stærkt lysende paa alle sine Punkter, da den ellers raaatte vise forskjellig Lysstyrke paa de forskjellige mod Lysret- ningen mei’e eller mindre skraat stillede Dele af Overfladen. Omvendt vil ogsaa en Gjen stand belyses desto stærkere af et Lys, der staaer i en vis Afstand, jo mere lodret paa Gjenstanden det falder. En Lampe, som staaer foran os paa et Bord, vil belyse Bordpladen mellem den og os desto mere lodret, jo høiere den staaer. Belysningen vil saaledes blive stærkere, fordi den falder mere lodret, men omvendt svagere, fordi Afstanden bliver større. Man maa altsaa her gaae en Middelvei, og Beregningen giver, at Belysningen er stærkest, naar Forholdet mellem Flam- mens Høide over Bordet og Afstanden fra det belyste Punkt til Lysets eller Lampens Fod er som 7 til 10. En Lysstraale, som træffer en Gjenstand, bliver lige- som en Varmestraale kastet tilbage fra Overfladen, og den indfaldende og den tilbagekastede Straale helde lige stærkt imod Overfladen, og de ligge tillige i samme plane Flade som den lodrette Linie, man kan tænke sig opreist i Indfaldspunktet. Herpaa beroer Speilingen. Thi efter den omtalte Lov for Lysstraalens Tilbagekastning lader det sier vise, at alle de Lysstraaler, som eet lysende Punkt udsender mod et fladt Speil, ved Tilbagekastningen spre- des, og det paa den Maade, at naar man tænkte sig de tilbagekastede Straaler forlængede bag Speilet, alle For- længelser vilde træffe sammen og skjære hverandre i eet Punkt; og dette Punkt ligger lodret bagved Speilet i samme Afstand som det lysende Punkt foran Speilet.