Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
En Gjenstand vil altsaa i et fladt Speil sees ligesaa langt bag- ved Speilet, som Gjenstanden er foran Speilet, men saaledes, at Høire og Venstre i Gjenstanden er blevet henholdsviis Venstre og Høire i Speilbilledet. Dette Billedes Klarhed vil være desto større, jo fuldstændigere Lyset kastes tilbage, altsaa jo glattere en Overflade Speilet har; men Tilbage- kastningen retter sig ogsaa efter Speilets Natur. Af det lodret nedfaldende Lys kaster saaledes en Vandflade kun -5-\y tilbage, almindeligt Glas dobbelt saameget, Qviksølv og Speilmetal henholdsviis og f. De gjennemsigtige Le- gemer kaste altsaa forholdsviis kun lidt Lys tilbage. For at vinde mere tilbagekastet Lys ved Anvendelse af Glas belægger man det paa Bagsiden med Tinamalgam, som standser det Lys, der ellers vilde gaae igjennem. I det Hele kastes paa denne Maade omtrent | af Lyset tilbage; men man faaer altid to Billeder, da Tilbagekast- ningen fra Glassets Forside giver et andet, om end sva- gere Billede, som ligger noget foran det andet. Dette undgaaes ved Anvendelsen af Metalspeile, som de gamle Romere benyttede; men paa den anden Side ere disse mere udsatte for at beskadiges ved Iltning og paa anden Maade. Ved de gjennemsigtige Legemer kastes desto mere Lys tilbage, jo mere skraat det falder ind, saaat Tilbagekastningen tilsidst bliver ligesaa stærk som ved Metallerne. Af den Grund vil det Billede, som dan- nes af Glasspeilets Forside, sees tydeligere, naar man seer skraat ind mod Speilet. — 1 Heliostaten giver man Solstraalerne den Retning, man ønsker, ved at lade dem kastes tilbage fra flade Speile ; i Sextanten eller Octanten benyttes et lille Speil til Iagttagelse af Gjenstande, som ligge udenfor Synslinien. Fra et Punkt paa en buet Overflade kastes Lysstraalen tilbage, som om den traf den plane Flade, man kunde tænke sig berørende den buede Overflade i Punktet. Er den buede Overflade en Deel af en Kugle, vil den be-