Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

596 trædende Straale Vandfladen under en endnu mindre Vinkel end Grændsestraalen, da lader det sig vise, at den ikke kan brydes, men den kastes tilbage fra den indre Vand- overflade som fra et Speil; der finder total Reflexion Sted. Vare vi f. Ex. under Vandet, og kunde vi der see Gjenstandene tilstrækkeligt klart, vilde man ikke blot see alle Gjenstande ovenfor Vandet, paa Grund af Bryd- ningen sammentrængte i et mindre Rum om den lod- rette, men udenom dem vilde man desuden see Bunden af Vandet, men kun den fjernere Deel af samme, som er langt nok borte til, at Straalerne kunne træffe Vandoverfladen saa skraat, at de tilbagekastes. Bryd- ningen er Aarsag i, at en Stok, som sænkes i Vandet, synes forkortet og brækket. — Lysstraaler, som gaae over fra det lufttomme Rum til Luft, brydes paa lignende Maade som ved Overgangen fra Luft til Glas. Derfor ville Lysstraalerne fra Himmellegemerne, idet de træffe vor Atmosphære, brydes ind imod den lodrette Linie, Lodlinien, og ville derfor synes at være nærmere ved det Sted, hvor Lodliniens Forlængelse træffer den synlige Himmelkugle, Zenith, altsaa høiere over Horizonten. Denne Hævning er saa stor, at Sol og Maane i Virkeligheden ere under Horizonten, naar de berøre denne med deres nederste Rand. — Gaaer en Lysstraale over fra koldere (vægt- fyldigere) til varmere (mindre vægtfyldig) Luft, brydes den bort fra den lodrette Linie, ligesom naar den gaaer fra Glas til Luft, eller fra Luft til det lufttomme Rum. Dette forklarer Speilingerne i Ørkenerne; Luften, som er i Berøring med det hede Sand, bliver stærkt opvarmet, og stærkere end det ovenoveriiggende Luftlag, saaat Tæt- lieden tiltager opefter. En Lysstraale fra en fremragende Gjenstand, som i en skraa Retning fra oven trænger ind i disse Luftlag, vil brydes niere og mere bort fra den lodrette, saaat den tilsidst træffer et Luftlag under en saa skraa Vinke], at den kastes tilbage; den passerer da skraat