Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

597 opad gjennem de samme Luftlag, idet den ved sin Ud- træden brydes ligesaa meget ind mod den Lodrette, som ved sin Indtræden udfra samme. Den vil da træde ud ganske som om den var tilbagekastet, blot at den ind- faldende og den tilbagekastede Straale gaae over i hin- anden gjennem en Bue, istedetfor at støde sammen i en Vinkel. Men Resultatet bliver det samme: en Spelling af de fjerne Gjenstande ligesom i en Vandflade; thi selve Overfladen sees ikke, da de meget skraa Lysstraaler, som udgaae fra den, kastes tilbage paa de varme Luftlag. — En lignende Luftspeiling er Fata Morgana, blot at man her maa tænke sig, at Luften tiltager i Varmegrad mod Høiden; da vil Speilbilledet af fjerne Gjenstande sees oppe paa Himlen, men altid være omvendt. Falder en Lysstraale ind paa en Glasplade med par- allele Flader, vil den ved sin Indtræden brydes ligesaa meget ind imod den Lodrette, som ved sin Udtræden at den modsatte Flade bort fra den. Den udtrædende Straale vil altsaa blive parallel med den indfaldende, men blot noget forskudt. Danner den anden Flade derimod en Vinkel med den første, som i en Kile, vil den ud- trædende Straale, naar den tænkes forlænget, danne en Vinkel med den indtrædende. En saadan Glaskile kaldes et Prisme. Paa lignende Maade som i dette foregaaer Brydningen i en Lindse, hvis Udseende er bekjendt fra Kikkerter og Louper. Her have vi blot en buet Overflade istedetfor en plan; men en Lysstraale, som træffer et Punkt i en saadan, forholder sig her ligesom ved Speilingen, nemlig som om den traf den plane Flade, man kunde tænke sig berørende den buede i det Punkt. Lindserne kunne nu igjen faae en saa forskjellig Form, at de tjene til enten at samle de Lysstraaler, som udgaae fra et Punkt, eller til at sprede dem. Et Exempel paa en Samlelindse haves i Kikkertens Endeglas eller i en Loupe. De ere begrændsede paa den ene Side af