Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

en udbuet Flade, paa den anden Side enten af en ud- buet, plan eller indbuet Overflade, men altid saaledes, at Lindsens Tykkelse er størst i Midten. De bryde Lyset saaledes,'at alle de Straaler, som udgaae fra et til- strækkeligt fjernt Punkt paa den ene Side af Lindsen, samles i et Punkt paa den anden Side af Lindsen, idet den Linie, som forener disse to Punkter, omtrent gaaer gjennem Lindsens Midte. Paa denne Maade danner Lindsen fritstaaende Billeder af Gjenstande, og disse ere altid omvendte, Oppe er blevet ti] Nede, Høire til Venstre. Straaler, som falde parallelt ind paa Lindsen, ville, som ovenstaaende Figur viser, efter Bryd- ningen forenes i det saakaldte Brændpunkt, der ligger desto nærmere ved Lindsen, jo mere hvælvede dens Over- flader ere. Punktets Afstand fra Lindsen kaldes Bræ ud- vid den. Rykkes Straalepunktet nærmere til den ene Side, fjernes Foreningspunktet fra den modsatte, saaledes at Straalepunkt og Foreningspunkt ere lige langt fra Lindsen, naar Straalepunktet befinder sig i en Afstand lig den dobbelte Brændvidde. Rykkes Straalepunktet be- standigt længere ind, vil Foreningspunktet vedblive at fjerne sig paa den modsatte Side, indtil tilsidst de ud- trædende Straaler blive parallele, altsaa ikke forenes, naar Straalepunktet naaer ind til en Afstand lig Brænd- vidden. Billedet af Gjenstanden vil blive desto større, jo længere Foreningspunktet ligger fra Lindsen. Rykkes Straalepunktet ind mellem Brændpunkt og Lindse, blive de udtrædende Straaler ikke engang parallelle, men de ere efter Brydningen noget mindre spredte end før Bryd-