Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

599 ningen; de brudte Straaler vilde derfor, naar man tænkte sig dem forlængede bagud gjennem Lindsen, støde sam- men i et Punkt, som laae længere borte fra Lindsen, end Straalepunktet, men paa samme Side. Resultatet heraf vil være et tilsyneladende, forstørret og opret Billede af Gjenstanden. Brugt paa denne Maade kaldes Samle- lindsen en Loupe. Som vi see, er Billeddannelsen ganske i Overensstemmelse med den tilsvarende ved Huulspeilet, blot at ved Lindsen Gjenstand og Billed ligge paa modsat Side. — Sprede lind s er ne ere be- grændsede af en indbuet Flade paa den ene Side og paa den anden Side enten af en indbuet, plan eller udbuet Flade, men saaledes, at Lindsen er tyndest i Midten. En saadan Lindse vil altid sprede de indfaldende Straa- ler, saaat de synes at komme fra et Punkt, der ligger nærmere ved Lindsen end Straalepunktet, men paa samme Side. De give derfor ligesaa lidt som Samle- Hndsen, naar den benyttes som Loupe, eller det concave Speil, virkelige fritstaaende Billeder. — I den astrono- miske Kikkert danner det store Endeglas et formindsket Billede af den fjerne Gjenstand, og dette forstørres gjen- nem Øjeglasset, benyttet som Loupe. Billedet er her omvendt, hvad der er ubehageligt, naar Kikkerten skal bruges til Gjenstande her paa Jorden. Isaafald anvender man mellem Endeglassets Billede og Øieglasset en Samle- hndse, som først giver et Billede af Endeglassets Billede. Da der saaledes af det omvendte Billede tages et om- vendt Billede, bliver det sidste ret, og dette forstørres