Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

601 skjellige Farvestraaler brydes ulige stærkt, de røde sva- gest, saaledes at Brydningen tiltager for Straalerne i den nævnte Orden, og altsaa de violette brydes stærkest. En Straale, som brydes i Glas eller Vand, vil derved opløses i en Vifte af Farvestraaler, begrændset af de violette inderst og de røde yderst, regnet fra den Lod- rette. Ved Brydningen i Lindser vil det hvide Lys lige- ledes opløses i farvede Straaler, og for hvert Lyspunkt ville vi faae saa mange Foreningspunkter, som der er farvede Straaler i den ovenfor anførte Orden, saaat det røde Punkt ligger længst borte fra Lindsen. Af den Grund sees Gjenstandene i Kikkert og Mikroskop ofte med farvede Rande. I de forskjellige Glassorters ulige Bi’ydningsevne for Lysstraalerne have vi imidlertid et Middel til tildeels at ophæve denne Ulempe (S. 289). Flere Legemer give Flammen en bestemt Farve, naar de anbringes i den. Kogsalt og Natronsalte gjøre Flam- men ganske guul, Kalksalte rød og Kobbersalte grøn. Undersøges det Lys, disse udsende gjennem en Spalte, ved Brydning gjennem et lodretstaaende Prisme, ville vi istedetfor et langt Baand af Spaltens Høide med alle Farvenuancer kun faae enkelte farvede Striber, med Kogsalt f. Ex. kun en guul Stribe. Da disse Farvebilleder ere lette at gjenkjende, har man i dem et Middel til at opdage Stofferne. Man anbringer dem i en svagt lysende Flamme og undersøger derpaa denne ved Brydning. Her- paa grunder sig den saakaldte Spectralanalyse. Det elek- triske Lys, saavelsom Lyset af de faste, glødende Kul- partikler i en Flamme, give derimod et uafbrudt Farve- billede (Spectrum) i alle Nuancer uden mørke Mellem- rum. Men lade vi Straalerne fra een af disse Lyskilder passere igjennem en Kogsaltflamme, vil man efter Bryd- ningen iagttage, at der i det uafbrudte Billede optræder en mørk Stribe, hvor den gule Kogsaltstribe skulde findes. Vi see saaledes, at en Kogsaltflamme absorberer, standser,